Silas tager særligt skridt med kæresten: Det er store sager
Silas har overskredet en personlig grænse, der har bragt ham tættere på kæresten Nicolai.
Den yderst populære 'Vild med dans'-danser Silas Holst har dannet par med kæresten Nicolai Schwartz, vi kender fra 'Paradise Hotel', i to år. Men selv om parret er mægtigt glade for hinanden, så har der alligevel været en særlig, ærgerlig grænse for Silas.
LÆS OGSÅ: Silas Holst afslører pinlig hemmelighed
Han har nemlig ikke brudt sig om at holde Nicolai i hånden, når de går sammen i offentligheden, fordi han er bange for folks fordomme.
Derfor var forrige fredags 'Vild med dans'-korreografi, der endte med at Silas flettede fingre med dansepartneren Jakob Fauerby, ganske symbolsk for ham. I samme ombæring besluttede Silas sig for, at han nu også skulle turde at holde kæresten Nicolai i hånden offentligt.
Og nu afslører han overfor Realityportalen, at han også har efterlevet det ønske.
- Jeg holdt min mand i hånden en hel gåtur inde i byen. Det var store sager, synes jeg, lyder det med et smil fra Silas.
LÆS OGSÅ: Silas Holst og Nicolai afslører: Vi flytter sammen
Takker 'Vild med dans'
Silas Holst fortæller, at det særligt var den store accept og kærlighed, han har modtaget over at danse med en anden mand i 'Vild med dans', der har givet ham modet til at tage kæresten i hånden og glemme det fåtal, der måtte have negative tanker omkring det.
Derfor føles det også ekstra fantastisk at være blevet taget så godt imod som danmarkshistoriens første mandlige par, at Silas og Jakob Faurby nu er klar til finalen.
- Det er særligt specielt at gå videre til finalen, fordi vi nu er to mænd, der danser sammen. Det føles som den vildeste mangfoldighedskrammer, lyder det glad fra Silas.
LÆS OGSÅ: Nicolai bliver far uden Silas: Det sker snart
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne åbner op om kæresten: Det er hjerteskærende