Sidse Babett Knudsens mareridt: Terroriseret

Skuespilleren var en del af et ubehageligt arbejdsmiljø på settet, hvor hun blev ignoreret og talt ned til.

I thrilleren 'Undtagelsen', som blandt andre har Sidse Babett Knudsen i hovedrollerne, udvikler raffineret voksenmobning sig til et nervepirrende spil om liv og død. Og et således betændt arbejdsmiljø har Sidse Babett Knudsen selv oplevet, da hun for en del år siden medvirkede i TV 2-serien 'Beviset', hvor hun mod den irske instruktør Ciaran Donnellys vilje havde fået rollen som en albansk kvinde, der leder efter sin forsvundne søster. – Han var totalt ligeglad med mig. Hvis vi havde aftalt et møde, kom han for sent. Hvis jeg spurgte om noget til min rolle, fik jeg at vide, at det var ligegyldigt, fortæller hun i et interview med Berlingske. I pauserne blev hun af praktiske grunde sat sammen med den blandede gruppe af statister, der skulle spille albanske sexarbejdere og strippere. LÆS OGSÅ: Nikita Klæstrup vil ikke have børn: Stop med at spørge mig – Når vi stod i køen til frokost, gik resten af filmholdet forbi og sagde ting som, ”De er sikkert også ludere i virkeligheden”. Det var virkelig væmmeligt. Man bliver jo påvirket af, hvordan folk ser på en, hvilket niveau man kommunikerer på. Man bliver bare klogere sammen med intelligente overskudsmennesker. Man bliver selv mere interessant, hvis folk viser interesse, siger Sidse Babett Knudsen til avisen. – Nu ved jeg, at dem ønsker jeg ikke at arbejde sammen med igen. Anderledes er det på en arbejdsplads, hvor man gerne vil være i mange år. Der er man jo afhængig af at kunne fungere og præstere, siger den 51-årige skuespiller, som betrådte den røde løber i MovieHouse i Hellerup sammen med to af de øvrige hovedrolleindehavere Amanda Collin og Danica Curcic. Lene Maria Christensen var forhindret af filmoptagelser. LÆS OGSÅ: Irina Olsen: Jeg har stadig svært ved at finde balancen LÆS OGSÅ: Philine hårdt ramt: Tjener ingen penge