Shila: Jeg stolede på mine piger
Shila og Danielas skæbner var lagt i hænderne på Malene, Stine og Nathja, men det var ikke til Shilas fordel.
Stine, Nathja og Malene er de piger, som havde gjort bedst indtryk på Nichlas, og derfor fik de magten til at afgøre skæbnen for Shila, Sandra og Daniela. Selv om Shila var i fare, så frygtede hun det ikke, fordi hun troede på, at Malene og Stine ville tale hendes sag.
- Jeg følte mig helt sikker, og jeg tænkte, at det her var ikke noget problem. Jeg havde jo Malene og Stine, så jeg slappede helt af, fortæller Shila til Realityportalen.dk og tilføjer:
- Bagefter har jeg fået at vide, at de gerne ville have en stærk spiller ud, og det her var jo deres mulighed. Så jeg kan da godt forstå, at Malene stolede på Nathja.
LÆS OGSÅ: Glad stormester: Godt arbejde, Rasser!
Unfair måde at ryge ud på
Dermed blev der sat en stopper for Shilas eventyr på 'Paradise Hotel'. Shila ærgrer sig selvfølgelig over at være røget ud, ligesom hun er enormt skuffet over måden, som det skete på.
- Når man er en stærk spiller og har været der længe, så synes jeg ikke, at det er fair, at man ikke får lov til at kæmpe sin egen sag. Hvis man ryger til en parceremoni, hvor man selv har kunnet kæmpe, så er det, fordi man ikke har spillet spillet godt nok, slår Shila fast.
Shila kunne have påvirket Malene, Stine og Nathja, men det undlod hun. Stine og Malene stolede hun nemlig på, og derfor gav hun i frustration Rasmus skylden.
- Jeg var målløs, da Malene sagde, at det var mig, som skulle hjem. Jeg troede, at det var en joke. Jeg var virkelig sur og indebrændt, og jeg troede, at det var Rasmus' skyld, men det var det slet ikke. Men man ved ikke, hvem man kan stole på, og nogen skal have skylden.
LÆS OGSÅ: Stolle var forberedt på 'Paradise'-exit
Bærer ikke nag
Selv om Shila er skuffet over at ryge ud på en sådan måde, så er der ingen sure miner, efter de alle er landet i Danmark.
- Jeg bærer ikke nag, for det er jo et spil. Det har været den fedeste oplevelse, og jeg har det godt med alle personerne i dag.
Men i situationen, hvor hun blev sendt hjem til Danmark, var skuffelsen stor. Særligt Stine skuffede.
- Stine skuffede mest, for jeg var helt sikker på, at hun ville kæmpe min sag. Jeg troede klart, at hun ville komme med sit yeah-humør og køre den hjem, men det skete altså ikke.
LÆS OGSÅ: Nichlas: Fantastisk at være tilbage
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.