Selina: Jeg er kommet videre

Den blonde babe er kommet over det forliste forhold til Ulven Peter og er forelsket igen.

Et knust hjerte tager tid at hele. Det ved Selina alt om, men nu er hun endelig kommet ud på den anden side med et helet hjerte. Et hjerte der endda er forelsket igen. Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Jeg er startet på en frisk og har haft brug for at være mig selv i en tid, hvor jeg har fundet mig selv og fundet balance i min tilværelse. Jeg er glad og ser positivt på min fremtid, hvad angår kærlighed, siger Selina til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Ulven Peter hygger med Selina igen

Klar til ny kærlighed

Og nu er hun så klar til igen at hoppe ud i et nyt kærlighedseventyr.

- Jeg er ikke skræmt. Jeg er kommet ud på den anden side med gode erfaringer, jeg kan tage med mig i mit næste forhold. Jeg er klar på nye udfordringer og vigtigst af alt: Jeg er glad. Jeg ser en fyr, der gør mig glad og det er det vigtigste for mig, fortæller Selina avisen og fortsætter:

- Når jeg er glad, så blomstrer jeg og det kan jeg se på de ting, jeg laver. Jeg er videre og klar på at finde mig til rette med en fyr, der hviler i sig selv og behandler mig som en prinsesse, siger hun.

Til spørgsmålet om, hvor seriøst det er, svarer Selina.

- Vi har lige mødt hinanden, så intet seriøst endnu, selvom mange ting tyder på, at det kunne blive det. Men det er ikke mere end det.

Og hun slår også fast, at hun og Ulven Peter ikke finder sammen igen.

LÆS OGSÅ: Peter: Amalie kom imellem Selina og jeg

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.