SE VIDEOERNE: Prins Christian løber Royal Run

Sammen med sine søskende løb tronfølgeren One Mile-distancen.

Mens kronprins Frederik og kronprinsesse Mary startede dagen med Royal Runs i Aalborg og Kolding, løb deres børn på One Mile-distancen i København.

Prins Christian kom godt fra start, og stoppede undervejs op for at få sin lillebror, prins Vincent, med op i tempo inden de sammen kom i mål.

Kort efter kom også prinsese Josephine over målstregen. Hun forsvandt dog hurtigt fra målområdet da hun havde brug for få noget at drikke.

Prins Christian og prins Vincent stod klar til at tage imod prinsesse Isabella.

Royal Run afholdes i år for fjerde gang og med over 90.000 tilmeldte er der slået ny rekord. For mange at deltageren er det første gang, de er med i et løb.

- Det er enormt glædeligt for mig, at det var vist sig, at det har været en brik i et stort puslespil, der hedder bevægelse, som Royal Run har været brikken i. Det kommer til at bestå i mange mange år endnu, sagde kronprins Frederik til Nordjyske efter han var kommet i mål i Aalborg.