SE TRAILEREN: Netflix klar med første danske serie

Streamingtjenesten er inden længe klar med den første danske serie.

- Du kan aldrig vide, hvornår verden forandrer sig, men når den gør, skal du være klar.

Sådan lyder det i starten af traileren til Netflix' første danske serie, 'The Rain'. Her er verden i den grad forandret. En giftig regn har udslettet det meste af befolkningen i Skandinavien, og intet er længere, som det plejer.

LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er totalt til grin

LÆS OGSÅ: Stjernen forlænger alligevel: ‘NCIS’ får endnu en sæson

I serien, der foregår seks år, efter regnen først ramte, følger vi et ungt søskendepar og en gruppe overlevere, der skal forsøge at klare sig i den post-apokalyptiske verden, hvor regnen dræber. De går sammen på jagt efter en ny civilisation, som de håber er opstået et andet sted. Men regnen er ikke de eneste, de må kæmpe med.

Udenfor det civiliserede samfunds regler har hver af de unge medlemmer af gruppen frihed til at være, den de vil. Men de kæmper med sig selv og det faktum, at der selv i en postapokalyptisk verden er kærlighed, jalousi, overgangen fra barn til voksen og alle de problemer, som de troede, de havde efterladt, da civilisationen forsvandt.

'The Rain' har global premiere på streamingtjenesten den 4. maj. I videoen over artiklen kan du se traileren til serien.

LÆS OGSÅ: Fox bekræfter: ‘Prison Break’ får endnu en sæson

LÆS OGSÅ: Dansk realitystjerne i sorg efter brud fra hemmelig kæreste