Foto: Realityportalen

Se Diddes vilde forvandling

Den tidligere ’Brygge’-pige har skiftet de mange smøger ud med træning og sund kost, og det har givet resultater.

Tidligere levede Didde Skjelmose fra ’Familien fra Bryggen’ på kontanthjælp på Islands Brygge. Nu er tilværelsen skiftet ud med to jobs og et liv i Vojens. Men det er ikke det eneste, der er blevet skiftet ud. Didde har nemlig omlagt sin livsstil.

- Det er blevet lidt mere fornuftigt i mit liv. Det har jeg også været lang tid om at finde ud af, men nu går det derudaf. Jeg er også startet med at træne, forklarer Didde og fortsætter:

Didde før og efter 90 dages træning

- Jeg er startet på sådan et forløb i Kolding, hvor jeg træner i Fit Nu sammen med Dennis Holbæk, ham den gamle verdensmester i boksning. Så er vi 30 på et hold i træningscenteret, hvor vi bare kører intenst i 90 dage med diæter og træning med henblik på at komme i form. Jeg har lige kørt i 90 dage nu, og så er jeg lige kommet videre i noget, der hedder ‘Training for Warriors’, hvor vi virkelig giver den gas.

LÆS OGSÅ: Didde: Jeg fandt meningen med livet i Vojens

Havde aldrig forestillet sig at træne

Ifølge Didde var hun begyndt at blive småfed efter at have hygget sig lidt for meget med snacks og tid foran fjernsynet. Det fik hende til at tage sig sammen. Noget hun ellers aldrig havde troet om sig selv.

- Hvis du havde spurgt mig for to år siden, så havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg skulle starte med at træne, men det er bare mega fedt. Jeg bliver virkelig i godt humør af det, fortæller Didde og tilføjer:

- Det første stykke tid tænkte jeg: ’Hvordan skal jeg klare arbejde, træne og familie på samme tid? - det kan jeg slet ikke overskue’. Men lige så snart jeg så kom i gang med at træne der klokken syv om morgenen, så har jeg bare haft sindssygt meget energi resten af dagen. Det er ret vildt. Og så har jeg også fået en masse nye veninder.

LÆS OGSÅ: Didde bliver i Jylland for altid

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.