Se 'De unge mødre'-Nadjas sjove juletiltag

Den unge mor har lavet en pakke med ti sjove nissedrillerier, som kan købes til decemberhyggen.

Den kræftramte unge mor Nadja Kaagh har den seneste tid arbejdet på et hyggeligt juletiltag. På netshoppen Julemandens værksted kan man nu købe 'Nadja Kaaghs Nissedrillerier', som består en en pakke med ti forskellige nissedrillerier til en sjov og hyggelig december måned. Ideen kommer af Nadja og familiens egne oplevelser.

- Julen har for mig altid været det mest magiske tidspunkt på året og i stedet for at bage småkager og lave konfekt, så har jeg i stedet trukket på de ressourcer, jeg selv har, og hvor jeg ved, at jeg har kunnet give mine børn en ekstra god oplevelse - nemlig på det kreative, sjove og hemmelighedsfulde, siger Nadja til Realityportalen.dk og uddyber:

- Mine børn har gennem årene haft to drillenisser, som har lavet drillerier et par gange om ugen, som f.eks. at hælde ris i deres sko eller klistre overskæg på alle vores familiebilleder. Som årene er gået er nisserne blevet mere og mere kreative i deres drillerier. Vi elsker det alle sammen.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Nadja: Jeg slipper aldrig helt af med kræften

Vil dele traditionen med andre

Familien Kaagh har altid elsket traditionen med drillenisserne, så Nadja har længe gået med en drøm om at sprede den gode tradition til andre. Det er nu endelig lykkes.

- Sidste år delte jeg nissernes drillerier på mine Facebook hver dag i december som en lille julekalender fra vores familie. Det fik enorm respons og kæmpe ros, hvilket var med til at give mig det sidste skub og kontakte Julemanden Værksted og høre dem om et samarbejde. Og heldigvis var projektet lige præcis i deres ånd, forklarer Nadja og fortsætter:

- Ideen går ganske enkelt ud på, at vi har gjort nissedrillerier nemt tilgængeligt for travle forældre. Og det største problem har egentlig bare været at begrænse os med nissedrillerierne, så vi ikke leverede alt for meget i en allerede travl juletid. Heldigvis betyder det bare, at forarbejdet til næste års jul 2016 allerede er godt i gang.

LÆS OGSÅ: Se Nadja Kaaghs rejse i ‘De unge mødre’

Kræften har været en barriere

At Nadja lider af kræft har ikke altid været nemt, når nissedrillerierne i hendes eget hjem skulle planlægges. Heldigvis har manden René været en stor hjælp for, at traditionen kunne bibeholdes.

- Hvis jeg havde haft energien til alle de gængse julerier, så havde jeg nok sat alle sejl ind der og ikke været tvunget ud i at finde en mere "passiv" aktivitet med mine børn. Min sygdom har også gjort, at alt skal planlægges lang tid i forvejen herhjemme, siger Nadja og uddyber:

- Vi har de seneste år haft drillerierne liggende klar, så René kunne sætte det hele op, når ungerne og jeg var gået til ro. Den del var helt klart også det, der gjorde, at jeg kom til den tanke, at det måtte kunne formidles ud til endnu flere familier, hvis blot drillerierne var pakket og klart.

Du kan finde 'Nadja Kaaghs Nissedrillerier' HER!

Se galleriet af Nadja og familien øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Nadja stopper i ‘De unge mødre’

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.