SE BILLEDERNE: Sussi overraskede Leo med bryllup
Gæsterne i Sdr. Saltum forsamlingshus i Nordjylland var i søndags inviteret til musikerparret Sussi og Leos 50-års musikerjubilæum.
Sussi tog imod gæsterne i et flot rødt jakkesæt, og Leo havde fået matchende skorte på. Bedst som gæsterne var i gang med den store smørrebrødsbuffet, gik døren op, og Lukas, Leos nieces søn, førte Sussi ind til tonerne fra den traditionelle bryllupshymne ”Here comes the bride”. Uden Leos viden var Sussi smuttet ud og havde klædt om.
– Jeg har altid ønsket mig at blive gift i en rød brudekjole. Sidste søndag havde vi 40-års bryllupsdag, som jo er rubinbryllup, og nu ville jeg giftes igen, så jeg har fået fat i den her sindssygt flotte røde kjole, slør og diadem, fortalte Sussi, 66, der havde arrangeret overraskelsen for både Leo og gæsterne.
– Jeg kunne ikke få fat i borgmesteren, og vi kunne ikke blive velsignet af en præst, for vi er ikke længere medlem af folkekirken. Så det blev bare for os selv, at vi bekræfter vores kærlighed. Men det er også helt fint, og det har været en fantastisk dag. Det gik lige, som jeg gerne ville have det, jublede den glade rubinbrud, der fik tårerne frem i øjnene på sit livs Leo.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Gorm Wisweh viser ny dansepartner frem på den røde løber før ‘Vild med dans’…
LÆS OGSÅ: Linse Kessler tosset: Jeg brækker mig over de svin
– Det var næsten mere rørende i dag end for 40 år siden, indrømmede Leo, 66, og det er store ord for en nordjyde.
Leo genvandt dog hurtigt sin humoristiske sans godt hjulpet på vej af en øl.
– Jeg havde det lidt som en tyr, da Sussi kom ind ad døren, sagde Leo, 66, grinende.
– Hun er jo fantastisk smuk. Nej, nu står jeg og får vand i øjnene, sagde Leo og fattede sig hurtigt.
– Jeg troede jo bare, at vi skulle ned i formsamlingshuset og have en kop kaffe. Men jeg er klar til 50 år mere med Sussi, sagde Leo, der ikke kan slippe krykkerne med det dårlige ben, som bliver ved at drille ham. Nu har Leo også krykkerne med på scenen, når parret optræder, og de kan bl.a. bruges til at sætte gang i en bølge blandt publikum.
LÆS OGSÅ: Realitystjernes mor død af hjertestop: Jeg fandt hende livløs
50 år er lang tid, og foreløbig er den nordjyske duos horisont dog lidt kortere.
– Nu sparer vi lige sammen til vores guldbryllup om 10 år, så skal vi have en stor fest igen, konstaterede Sussi, efter hun og Leo sendte gæsterne hjem med suppe som skrub-af mad.
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-stjerne viser ny dansepartner frem
Parret når lige at nyde rubinhvedebrødsdagene et par dage, før de tager hul på masse spillejobs i november og december.