SE BILLEDERNE: Nicolai Schwartz i reklamefilm for Spies Rejser
Paradisoen er ikke bange for at posere foran kameraet.
Når dette års Pride finder sted i København, så vil Nicolai Schwartz være at finde i centrum af løjerne. Den tidligere paradiso og deltager i 'Singleliv' er nemlig med i en gruppe, som har fået sponsoret en vogn til optoget lørdag den 15. august, mens de reklamerer for Spies Rejser.
- Reklamen er et festligt indslag, hvor vi viser en dans, som vi har øvet til selve optoget om lørdagen. Hver gang en bestemt sang bliver spillet af vores dj, så danser vi vores Spies-dans. Det bliver en fest. Fuck, jeg glæder mig, slår Nicolai fast overfor Realityportalen.dk og tilføjer:
- Folk er bare så glade, og det er virkelig en festdag, hvor folk i alle aldre er på gaden. Gaderne er fyldte med vinkende og smilende mennesker.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Nicolai: Dennis Knudsen gjorde mig fed
Temaet tager os på rejse
Nicolai sætter pris på at bo i et land, hvor man ikke bliver straffet for at være homoseksuel, fortæller han med henvisning til Ukraine og Rusland.
For så havde de festlige begivenheder til Priden ikke været nogen mulighed, ligesom det ikke ville være muligt at opleve paradisoen i Spies Rejsers tema.