SE BILLEDERNE: 'De unge mødre'-Nicolines datter blev døbt
Den unge mor holdt i weekenden barnedåb for datteren.
‘De unge mødre’-deltageren Nicoline Andersen blev tilbage i februar mor for anden gang, da datteren Josefine kom til verden. Siden har den unge mor nydt at have en baby i huset igen, og i weekenden blev datteren så døbt.
- Det gik super godt. Vi havde en rigtig god dag. Josefine er simpelthen så nem, så det var yderst behageligt i kirken, fortæller Nicoline til Realityportalen.dk.
- Bagefter fik vi brunch med is og kage og det hele ude i bowlinghallen i Holstebro, hvor ungerne også bowlede lidt, fortsætter den unge mor, der var godt tilfreds med, hvordan hele dagen forløb.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Nicoline: Sådan gik det i statsforvaltningen
Ekskæresten var med
Som vi i marts kunne fortælle, så har den første tid ikke været helt problemfrit for Nicoline og faren til barnet, Nicki. De to er ikke længere kærester, og samarbejdet kørte så meget i hårknude, at Statsforvaltningen måtte ind over. Siden er samarbejdet dog blevet bedre.
Og selv om det på grund af småproblemer ikke var meningen, at Nicki skulle være med på dagen, så endte det alligevel med, at de holdt det sammen.
- Ja, han var med. Jeg spurgte fire dage før, om han ikke ville med alligevel. Det gik fint. Der var ikke nogle problemer, fortæller en glad Nicoline.
I galleriet over artiklen kan du se flere billeder fra barnedåben.
Kan du huske, da Nicoline medvirkede i 'De unge mødre'? Ellers kan du få et hyggeligt gensyn med hende herunder:
Galleri: Så stor er ‘De unge mødre’-Nicolines søn blevet
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.