Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat

SE BILLEDERNE: Dansk reality-par er blevet forældre

Det var kærlighed ved første blik, da to realitydeltagere mødte hinanden under optagelser sidste år - nu er de blevet forældre.

I efteråret 2017 inviterede syv modige singler seerne indenfor og viste, hvordan det hele foregik, når de jagtede hurtige dates og den helt store kærlighed på internettet. Det hele skete i Kanal 4-programmet ‘Kærlighed ved første swipe’.

LÆS OGSÅ: Amalie forklarer: Derfor har jeg valgt at få en donorbaby

En af de syv singler, 22-årige Mikkel Due Jensen fra Sorø, havde heldet med sig i programmet. Her matchede han med 24-årige Karina Spanggaard, og selvom daten var en smule akavet, har forholdet kun udviklet sig siden kameraerne slukkede:

- Vores første date, som man så i programmet, var nok den mest akavede date nogensinde. Da den var slut, spiste vi noget mad sammen, og der kørte samtalen meget mere flydende. Vi aftalte, at vi ville ses igen, og der gik faktisk kun tre dage, inden vi tog på næste date. Her hentede jeg Mikkel på hans praktiksted, og vi sov sammen den nat hjemme hos mine forældre, da jeg på det tidspunkt boede hjemme hos mine forældre i Ballerup, fortæller Karina og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Princess Natascha åbner op om barnets far: Ja, vi er kærester

- Vi blev ved med at ses, og jeg besøgte også Mikkel, da han efter optagelserne skulle arbejde i Aalborg over sommeren 2017. Her boede han hos sine forældre i Brovst, og jeg kom op og fik hilst på hans forældre. Da jeg kom på besøg, spurgte Mikkel, om vi skulle være kærester, og det blev et klart ja. Vi havde på daværende tidspunkt kendt hinanden i to måneder, men vi havde alligevel talt om, at vi gerne ville stifte familie, så vores forhold blev hurtigt seriøst.

LÆS OGSÅ: Boris Laursen er blevet single: Derfor slog vi op

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se parret i 'Kærlighed ved første swipe':

LÆS OGSÅ: Fie blev fravalgt af Lenny: Sådan er vores forhold i dag

Fra Tinder-date til familieidyl

Selvom Mikkel og Karina havde snakket om at få et barn sammen, havde de dog alligevel besluttet sig for, at der gerne måtte gå et par år, inden to blev til tre. Skæbnen ville dog noget andet.

- Den dag vi blev kærester, endte vi med at fejre det ved at lave en baby. Vi havde på daværende tidspunkt ikke set hinanden i en måned, og vi skulle dele en enkeltseng i en uge. En uge, hvor vi mest af alt mindede om Duracell-kaniner. Det var altså ikke planlagt, at vi skulle lave et barn så hurtigt, selvom det var ønsket. Det havde nemlig ikke gjort noget, hvis det var gået et par år, så Mikkel kunne have færdiggjort sin kandidatuddannelse, forklarer Karina, og Mikkel fortsætter:

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Tine efter sex med Jonas: Han er en fucking idiot!

- Efter jeg var kommet tilbage til Sjælland igen, valgte Karina en dag at tage en graviditetstest, fordi hun var træt og havde kvalme hele tiden. Testen var positiv. Jeg sad og studerede, og pludselig tikkede der en besked ind om, at Karina var gravid. Vi havde joket lidt med det, da hendes patter var blevet større, og så var den god nok. Først gik vi i panik. Karina boede stadig hos sine forældre i Ballerup og jeg i Sorø, så det var ikke helt ligetil. Da panikken havde lagt sig, snakkede vi for og imod, og vi blev enige om at beholde vores lille vidunder. Heldigvis. Valias kom til verden den 24. april 2018, og han er det største, der nogensinde er sket for os.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila og Heidi taler ud om dommen: Jeg er lidt ligeglad

SE VIDEOEN: Fie Laursen bliver skidt i hovedet

Kan takke produktionen

I 'Kærlighed ved første swipe' var meningen, at programmets singler skulle mødes med dem, som de selv matchede med på sociale medier. Det viser sig dog, at Mikkel og Karina kan takke produktionsselskabet for, at de er endt sammen:

- Der var sgu ikke meget swipe over måden, vi blev ført sammen på. Min ven Kim og jeg blev kontaktet af Mastiff, som stod bag produktionen. Vi skulle selv finde dates på diverse medier: Tinder, Instagram osv. Vi havde dog mildest talt intet held. Flere ville gerne på date, bare ikke for rullende kameraer. Så produktionen tog over med at finde dates og matche os sammen. Så det er nok nærmere kærlighed ved første blik eller kærlighed ved første pik, som programmet i virkeligheden burde have heddet, griner Mikkel.

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’-Jackie taler ud om ny kæreste: Vil gerne have børn sammen

- Det føles så vildt, at vi har fundet hinanden gennem et tv-program. Vi havde slet ikke regnet med noget, for vi levede begge to et meget egocentreret liv. Vi havde derfor regnet med at hygge os lidt og så slutte det, inden det gik videre og blev seriøst. Allerede fra start var der dog en gnist. Alle, vi har hørt om, som finder sammen igennem tv eller lignende, går fra hinanden med det samme, og her står vi med baby, fælles lejlighed, fremtidsplaner og et parforhold, som vi før kun har drømt om, fortsætter Karina.

Mikkel og Karina bor i dag sammen i Ballerup, og de nyder deres nye liv som familie. Selvom de synes, det til tider er hårdt, så slår de fast, at de bestemt ikke kunne drømme om mere.

Se billeder af Mikkel, Karina og deres søn Valias øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ:‘Paradise’-babe indrømmer: Jeg stjæler

LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold

LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er totalt til grin