Scott Disick vil kæmpe for Kourtney Kardashian
Scott Disick har ikke opgivet kampen for at vinde sin familie tilbage.
For nylig kom det dog frem, at Kourtney Kardashian gerne vil have faderen til sine tre børn tilbage i sit liv, hvis han en gang for alle sætter en stopper for den livsstil, som ødelagde forholdet. Den seneste udmelding fra Scott Disick gør det klart, at han også gerne vil have Kourtney Kardashian tilbage, skriver uk.eonline.
- Han forsøger at få sit liv til at hænge sammen igen, og det indebærer at få sin familie tilbage. Han håber, at han og Kourtney kan lægge det hele bag sig eller som det mindste være venner, fortæller en kilde til E!.
LÆS OGSÅ: Brody Jenner: Scott Disick har store problemer
Børnene skal ikke vokse op uden en far
Kilden fortæller, at Scott Disick vil gøre sit for at bevise overfor Kourtney Kardashian, at han kan være voksen og være der for hende og familien.
- Scott er fastbesluttet på, at hans børn ikke skal vokse op uden deres far. Han ønsker at være der for dem, siger kilden.
Inden bruddet havde der længe været rygter om, at forholdet mellem Scott Disick og Kourtney Kardashian ikke var, som det skulle være. Det gjorde det absolut ikke bedre, da Scott Disck rejste på ferie med ekskæresten Chloe Bartoli, men Chloe Bartoli skulle angiveligt have kontaktet Kourtney Kardashian og fortalt hende, at der intet er sket mellem hende og Scott Disick.
- Chloe ville gøre det, hvis Scott spurgte hende om det, og det kunne redde tingene ud mellem ham og Kourtney, fortæller en kilde tæt på Chloe Bartoli.
Sidste kapitel i historien om Scott Disick og Kardashian-søsteren er med sandsynglighed ikke skrevet endnu.
LÆS OGSÅ: Scott Disick set sammen med ukendt brunette
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.