SAY WHAT: Sådan forberedte 'Bagedyst'-Jacob sig til programmet
Man skal virkelig tænke kreativt, når man skal forberede sig til 'Den store bagedyst'. Det er Jacob et glimrende eksempel på.
31-årige Jacob Lund Hjort bager sig ind i danskernes kagehjerter, når 'Den store bagedyst' løber over skærmen om onsdagen på DR1.
Og det har krævet en hel del alternativ forberedelse at blive klar til det populære tv-program, for der bliver meget varmt i bage-teltet. Oftest over 30 grader.
- Jeg har øvet mig ved at tænde virkelig mange stearinlys i mit køkken, samtidig med, at jeg har haft ovnen tændt, selvom jeg ikke skulle bruge den. Så har jeg skruet radiatoren op på fem og sat en varmeblæser til i hjørnet, fortæller Jacob, da HER&NU møder ham på curling-hjemmebanen i Hvidovre Curling Club.
LÆS OGSÅ: Nicolai efter ‘Bagedyst’-exit: Jeg kunne have spillet sikkert
Men det er ikke det eneste, Jacob har gjort for at blive klar, for der bliver også fugtigt i sådan en telt.
- Jeg har også haft tændt for bruseren og ladet dørene stå åbne, så jeg kunne forberede mig på den høje fugtighed, siger han.
LÆS OGSÅ: BAKING NEWS: ‘Bagedyst’-darling er blevet gift
Det er altså lidt noget andet, end temperaturen i curlinghallen, hvor Jacob har brugt meget af sin tid de sidste 12 år.
- Jeg er vildt med curling, fordi det er en social sport. Det er taktisk, anderledes, og så får jeg pulsen op, siger han om sportsgrenen.
LÆS OGSÅ: WOW! Så meget har ‘Bagedyst’-Ditte tabt sig på 10 uger
Og Jacob har god tid til både kager og curling. Han har nemlig ikke en kæreste lige pt., som tager hans tid. Men vil man imponere ham, skal der faktisk ikke så meget til.
- Hvis samtalen kommer nemt, og man følger lidt med i, hvad der sker i verden, så er det helt fint. Jeg har ingen bestemt type, siger han.
Du kan følge Jacobs kageeventyr, når 'Den store bagedyst' sendes om onsdagen klokken 20.00 på DR1.
LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-Jesper sælger lejligheden: Jeg vil have pladen fuld
LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-Katja er blevet gift