Saszeline afslører: Det lever jeg af
Hvad laver Saszeline egentlig for at få råd til livet i Barcelona?
Når man læser blogs eller scroller igennem Instagram, så kan man tage sig selv i at tænke, at kendisserne lever et liv i sus og dus, men hvordan får de egentlig råd til det? Sidste år tog Saszeline Emanuelle Dreyer springet og flyttede til Barcelona med hele sin familie, og hendes Instagram er fyldt med skønne billeder, hvor hun står rundt omkring i byen, ligger i et badekar eller hygger med veninder og børn.
Men de fleste kan nok regne ud, at der skal nogle penge til at leve i en by som Barcelona, og hvordan tjener hun dem? Hvad laver hun egentlig? Det er et af de spørgsmål Saszeline oftest får, og nu svarer hun.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester, vi boller bare
- Jeg laver så meget forskelligt, at jeg efterhånden ikke ved, om der er en titel til det, andet end 'selvstændig', iværksætter og influencer. For jeg har mange hatte på, og jeg elsker, at jeg kan lave så meget varieret i min hverdag som muligt - så er det aldrig kedeligt, skriver Saszeline på sin blog og fortsætter:
- Nogle gange glemmer jeg simpelthen, at jeg 'lever' af at blogge. Fordi jeg laver mange andre ting ved siden af. Men den månedlige indkomst kommer hovedsagelig fra Instagram & Blog kampagner, hvor jeg laver billeder, prøver og bruger produkterne, for at kunne skrive teksterne og brande produktet på mine sociale medie platforme.
LÆS OGSÅ: Saszeline smider tøjet
LÆS OGSÅ: Martinna: At spise kød er det samme som at spise mennesker
Får rolle i en ny film
Da Saszeline først blev et kendt navn, var det som del af duoen S.O.A.P., og i mange år var musikken hendes omdrejningspunkt, men sådan har det ikke været i 8 år. Få dage efter Saszeline udgav pladen 'Restart' i 2010, begik hendes storebror selvmord, og siden har hun ikke arbejdet med musik. Derfor er hendes omdrejningspunkt nu de sociale medier, men det er ikke kun det.
- Nå, men udover at instagramme, så laver jeg samarbejde med forskellige firmaer, hvor jeg co-designer smykker og tøj og ZTRENGZ olie. Så laver jeg indimellem noget tv - jeg flyver faktisk tilbage til Danmark for at skal filme noget igen her i april. OG så har jeg et nyt projekt, som jeg er ved at starte op, som er en business, som igen har noget med social media marketing at gøre - mere kan jeg ikke fortælle om det lige pt. Men som sagt, jeg har mange bolde i luften, sådan kan jeg bedst lide det, skriver hun på bloggen og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Nadia Shila: Min mor er ikke udviklingshæmmet, men …
- Når jeg flyver tilbage til DK i april, har jeg fotoshoot på den kommende kollektion med COMFY COPENHAGEN - jeg har blandt andet lavet en sommerkollektion, som udkommer i butikkerne til maj, så skal jeg filme tv i 2 dage, holde diverse arbejdsmøder, og så skal jeg også spille min første (lille) rolle nogensinde i en film. Det bliver vildt fedt at prøve - også selvom det kun er en scene. Det er Frederikke Aspöck som Instuktør, og filmen hedder de 'De Frivillige' og får premiere i 2019.
Selvom det er 8 år siden, Saszeline sidst har lavet musik, og hun har gang i en masse andre projekter, så fastslår hun, at musikken stadig lever i hende, og hun afviser ikke, at hun på et tidspunkt vil lave ny musik. Læs hele hendes blogindlæg HER.
LÆS OGSÅ: Saszeline jubler: Sønnen optaget i FC Barcelona