Sasha skuffet over exit: Jeg ville bevise mig selv

Det var en skuffet Sasha, der måtte forlade 'Robinson Ekspeditionen' i aftenens afsnit.

Afsnit to af 'Robinson Ekspeditionen' blev desværre exit for Sasha, der måtte se sig slået i dødskampen og derfor blev nødt til at forlade TV3-programmet tidligt i ekspeditionen.

Kort inden dødskampen havde Sasha smidt noget af en afsløring på bordet. Her havde hun nemlig fortalt holdkammeraterne, at hun blev født som drengen Christian, efter der havde været et stort skænderi i lejren, og da armbåndet kom, valgte hun selv at tage dødskampen.

- Jeg ville bevise mig selv og mit værd. Jeg ville vise, at jeg godt kunne, og hvad jeg stod for. Desværre gik det ikke efter planen - langt fra, siger en ærgerlig Sasha til Realityportalen.

SE VIDEOEN: Her afslører ‘Robinson’-babe, at hun er født som mand

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe får ny rolle på TV 2 Zulu

Fortryder ikke

Selv om det endte med at koste hende livet i ekspeditionen, så ærgrer Sasha sig ikke over, at hun tog armbåndet på.

- Jeg fortryder måske lidt, men så alligevel slet ikke, siger hun og fortæller, hvad der gik galt for hende:

- Jeg var bare sindssygt smadret, og under dysten blev jeg ret svimmel. Det var jeg ikke forberedt på. Det er jo ikke til at vide, hvordan man reagerer, når man ikke har fået mad i flere dage, og vi reagerer alle forskelligt. Jeg kunne bare ikke.

Dermed har seerne set det sidste til Sasha - eller har de?

- Det er jo ikke til at vide, om jeg kommer ind igen, lyder det fra en hemmelighedsfuld Sasha, der i hvert fald vender tilbage til skærmen til oktober, hvor DR3 har fulgt hende og en række andre transkønnede.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise bekræfter: Dropper ‘Forsidefruer’ – men får nyt program

LÆS OGSÅ: CHOK: Politiundersøgelse fik TV3 til at droppe ‘Paradise’-program