Sasha efter exit: Jeg var sikker på at ryge
Udelukkelsen fra pigeturen fik her til aften konsekvenser for Sasha, der måtte forlade 'Paradise Hotel'.
I går blev Sasha valgt fra til pigeturen på 'Paradise Hotel', og det fik konsekvenser her til aften. Fyrene på hotellet skulle afgøre hende og Christels skæbner, og med den afgørende stemme sendte Mads Sasha hjem til Danmark.
- Jeg var 90 procent sikker på, jeg ville ryge hjem, fordi jeg ved, at Mads gør nogle vilde ting. Men jeg håbede da klart på, at det ikke ville gå ud over mig, siger hun og tilføjer:
- Jeg kan på ingen måde forstå hans valg, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil ramme hans røv næste gang.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Kasper i forhold: Længe leve Tinder
Svært at snakke taktik
Hele dagen skulle Christel og Sasha forsøge at overbevise fyrene om, at netop de skulle blive på hotellet. Som om det ikke var udfordring nok, så skulle de to paradisoer været lænket sammen hele dagen.
- Det var utrolig svært at snakke taktik med drengene, når jeg havde Christel ved min side. Det er altid meget nemmere, hvis man ikke har en ved sin side, der sidder og lytter, fortæller hun.
Når Sasha nu engang skulle i håndjern, så er hun glad for, at det blev med Christel.
- Jeg har det skidegodt med hende. Men det var på ingen måde sjovt, fordi jeg vidste, at jeg var i fare og kunne være på vej hjem fra hotellet.
LÆS OGSÅ: Jasmin bekræfter: Hygger med 'Paradise'-Theis
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.