Sarona er helt færdig med 'Singleliv'-Samuel
Den bakterieforskrækkede Samuel fra 'Singeliv' faldt pladask for smukke Sarona. Men den stormende forelskelse blev hurtigt udskiftet med jalousi, en smadret lejlighed og en fodlænke til Samuel.
Smukke Sarona kom på date med Samuel i hans deltagelse i 'Singleliv'. Siden har der været masser af tumult. Samuel måtte bryde kontrakten med Kanal 4, da han indledte et forhold midt i optagelserne. Så blev parret forlovet, men det endte aldrig i bryllup.
Efter en hyggelig vennemiddag, slog det en aften klik for Samuel.
- Da gæsterne var gået, valgte Samuel at slå og smadre hele mit hjem, hvilket gjorde, at han blev meldt til politiet og nu har fået en dom på tre måneder med fodlænke, siger Sarona til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Hannah: Maks er død for mig
Stormende forelskelse
Samuels mørke side var slet ikke til stede, da parret faldt for hinanden.
- Jeg faldt for Samuel, fordi jeg ikke fik en ærlig chance for af slippe. Han blev hurtig vild med mig og det resulterede i, at jeg langsomt byggede det op, fordi han viste sig til af være en meget rolig fyr, som var nede på jorden og meget sympatisk, forklarer hun.
- Vi var nyforelskede, og det hele var så uvirkeligt. Jeg følte tit, det var for godt til at være sandt. Der gik ikke en dag, hvor vi ikke så hinanden, og alt var lyserødt, fortæller den kønne pige.
5-måneders krisen
Desværre kunne forholdet ikke blive ved med at være lyserødt, og efter fem måneder begyndte det at gå ned ad bakke for deres kærlighed.
- Det begyndte så småt af gå galt, da vi havde været sammen i fem måneder, og jeg gerne ville begynde og se mine veninder igen. Det kunne han ikke håndtere ,og der kom vredesudbrud. Jeg følte ikke, jeg kendte ham rigtigt. Men alle har ret til at blive sure, så længe man lader det blive ved det, siger hun.
Satte en grænse
Sarona kunne dog ikke leve med de strenge krav, så hun opstillede et ultimatum for Samuel.
- Jeg vidste, at jeg havde et behov for af se mine veninder, så jeg gav ham det ultimatum. Enten så jeg mine veninder, ellers måtte det slutte. Han accepterede det og det kørte et godt stykke tid. Men han var sur hver gang, jeg skulle noget, forklarer Sarona.
Parret fik dog styr på forholdet, men det var kun indtil oktober sidste år, hvor Samuel gik amok i Saronas lejlighed.
- En aften fik vi besøg af et vennepar. Det var super hyggeligt til af starte med, men som aftenen skred frem, og de fik mere vin, blev samtalerne højere og Samuel blev uenig med sin ven. Jeg måtte sige, at de lige måtte dæmpe sig lidt, fordi min datter lå og sov. Hans ven gav mig ret og det resulterede i, at Samuel følte, han lagde op til mig. Derefter valgte Samuel, da gæsterne var gået, at slå og ødelægge hele mit hjem. Og det er derfor, jeg anmeldte ham, forklarer en stadig rystet Sarona.
I dag har parret ingen kontakt, og Sarona er stadig single.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.