Da den yndige paradiso ventede sig. (Foto: Privat)

Såret ‘Paradise’-Sascha: Nu skal jeg være alenemor

Manglende tillid og brudte løfter har fået den gravide 'Paradise'-babe til at bryde med kæresten og faderen til hendes kommende barn.

I går søndag kunne vi her på Realityportalen.dk fortælle, at 'Paradise'-baben Sascha venter barn til maj med kæresten Jannik. Men i dag har det taget en noget anden drejning, da Sascha fortæller, at hun har valgt at gøre det forbi med Jannick, og hun nu skal til at være alenemor.

- Jeg valgte at gå fra ham, fordi jeg ikke kan stole på Jannik længere. Han lover mig guld og grønne skove, men han holder aldrig noget af det, han siger. Jeg føler, jeg har stået alene med altomkring vores kommende søn, og han får mig bare længere og længere ned, siger Sascha til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Sascha skal være mor

Utroskab ødelagde tilliden

Parret har været kærester siden sommeren 2013, men det har bestemt ikke været et rosenrødt forhold hele vejen igennem.

- Jannik har været mig utro før i vores forhold, og jeg har tilgivet ham så mange gange. Denne gang ved jeg ikke, om han var mig utro, men jeg ved, at han har skrevet og snapchattet med andre piger. Selvom han lige har lovet mig det ene og det andet, og jeg vil ikke være en del af det mere, fortæller den kommende alenemor og fortsætter:

- Men jeg hader ikke Jannik, jeg elsker ham over alt på jorden, og jeg ville bare sådan ønske, at han kunne ændre sig, men det kan han desværre bare ikke.

LÆS OGSÅ: Tidligere ‘Paradise’-deltager skal være far

Frygter ikke tilværelsen som alenemor

Og selv om fødslen allerede er til maj, så er Sascha ikke skræmt over at skulle klare fødslen og den lille ny alene.

- En ende har en ende, og det er nu. Og jeg skal nok klare altsammen alene. Jeg skal bare lige oven på efter alt det her, og så skal det nok komme til at køre. Jeg har så mange gode veninder, som støtter mig og altid vil være der. Det sætter jeg pris på, siger Sascha og fortsætter:

- Selvfølgelig er det ikke sjovt, at jeg nu skal være alenemor. Men jeg må gøre, hvad der er bedst for min søn, og det er, at vi ikke er sammen længere. Jeg skal nok klare det, og han skal nok få den bedste opvækst alligevel, slutter Sascha af.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-par: Vi skal have et barn

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.