Såret 'Paradise'-Nanna: Jeg føler mig brugt

Nanna har det bestemt ikke godt med, at Jonas er sammen med Maja i stedet for hende.

Selvom det var Nanna og Jonas, der havde noget kørende på 'Paradise Hotel' til at starte med, har det udviklet sig til, at det nu er Maja, som Jonas kaster sin opmærksomhed på.

I gårsdagens afsnit af 'Paradise' fremgik det ikke, hvor meget det egentlig påvirker Nanna, at Maja og Jonas kysser i krogene. I aftenens afsnit kommer det dog frem, at hun har flere følelser for Jonas, end hun lige selv havde troet.

- Det med Jonas går mig nok lidt mere på, end jeg havde regnet med. Jeg føler, at han bare har brugt mig på en eller anden syg måde, og nu går han videre til Maja. Det gør bare rigtig ondt, siger en ulykkelig Nanna i aftenens afsnit.

- Det er bare en typisk drengeting, og jeg har prøvet det så mange gange, at du vil tro, det er løgn, udbryder hun såret til Philip, da han kommer ind for at trøste hende.

LÆS OGSÅ: 'Paradise’-Jonas: Derfor kysser jeg med Maja og ikke Nanna

- Jeg har det ikke særlig godt med at se Nanna græde, det gør ondt. Hun er en pisse dejlig pige, og jeg synes ikke, hun skal være ked af det. Jeg kan også tydeligt forstå Nannas situation. Hvis hun er blevet brugt de første par dage, og Jonas bare har spillet med pikken, mens hun ikke har set det og er blevet lidt glad for ham, så er den rigtig hård den der, forklarer Philip.

Han ender dog alligevel med at få et smil frem på Nannas læber, da han laver et klassisk Philip-stunt.

Se blot klippet fra aftenens afsnit nedenfor:

Mens Nanna er ked af det, har Jonas i aftenens afsnit travlt med noget helt andet. Han og Maja har nemlig igen sex på 'Paradise'. Se klippet nedenfor:

Se 'Paradise Hotel' i aften klokken 22.00 på TV3.

CHOK: Er ‘Paradise’-vinderen blevet afsløret?

LÆS OGSÅ: Frustreret Christian ude af ‘Paradise’: Jeg havde ikke en chance

LÆS OGSÅ: Jonas tilbage på ‘Paradise’: Nu kører jeg solo

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.