Sarah Louise: Undskyld min opførsel på tv

Sarah Louise skammer sig over sin opførsel i 'Forsidefruer', som var langt over stregen.

I gårsdagens afsnit af 'Forsidefruer' var der dømt drama, da Mai Manniche og Tina Lund holdt et smykkeevent, hvor alle forsidefruerne var til stede. Allerede forud for eventet kunne man høre Sarah Louise og Gunnvør sidde og brokke sig over, at revl og krat ville komme.

Og det bliver ikke bedre til selve eventet, da de to forsidefruer står ansigt til ansigt med Olivers ekskæreste Nikita Klæstrup og hendes veninde Louise Twerk Queen. Selvom Sarah Louise siger, at det ikke er hendes, men Gunnvørs kamp, så kaster hun sig alligevel hovedkulds ud i kampen.

LÆS OGSÅ: Forarget Sarah Louise taler ud: Det så du ikke i 'Forsidefruer'

Sarah Louise nægtede at få taget billeder i nærheden af Twerk Queen med ordene, at hun hellere ville køres over af en lastbil, og den opførsel undskylder Sarah Louise nu for.

- Jeg så afsnittet i går og ærlig talt, så så jeg en side af mig selv, som jeg ikke kunne lide. Jeg får smidt en arrogant kommentar omkring Twerk dronningen Louise i en brandert, og det er bare ikke ok at gøre på tv! Pigen får ikke en chance for at svare tilbage, OG hun har ALDRIG gjort mig noget! Så der står jeg på tv og ytrer mig om en, som bare gør det, hun er god til, kan tjene penge på, og det kan godt være, jeg ikke lige er fan af DET, men mere ved jeg ikke om hende, og så skal jeg holde min kæft, fastslår Sarah Louise på sin blog.

LÆS OGSÅ: Amalie: Sarah Louise er pinlig!

Sarah Louise: Jeg skammer mig

Også Nikita Klæstrup får en undskyldning af forsidefruen, som fortæller, at hun til at starte med havde meget respekt for Nikita Klæstrup, men efter hun deltog i 'Paradise Hotel', blev Sarah Louise mere og mere overbevist om, at Nikita Klæstrup ville gøre alt for berømmelse, og det er hun ikke begejstret for.

Sarah Louise undskylder sin opførsel med, at hun ikke er vant til at drikke alkohol, selvom hun erkender, at det ikke er en undskyldning. I programmet fortæller Sarah Louise ellers, at hun kun havde fået et par glas vin, men det var i hvert fald nok til, at hun nu fortryder sin opførsel.

- I min vinskid går jeg totalt over stregen. Nogle vil sikkert synes, at det hele er skide skægt, men jeg er oprigtigt ked af det og håber, du (Louise Twerk Queen, red.) vil modtage min undskyldning. Ja, jeg kunne skrive denne besked til hende privat, men det er vigtigt for mig at vise alle jer, at jeg er pisse ked af det, og at Louise ikke har fortjent sådan en kommentar på landsdækkende tv. Jeg fik helt ondt i maven, og jeg skammer mig i den grad, skriver Sarah Louise på sin blog.

Selvom Sarah Louise skammer sig over sin opførsel, så langer hun også ud efter TV3 for at klippe programmet sammen, så hun fremstår så usympatisk som muligt.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy mobbet af Sarah Louise

Tina Lund: Jeg ville aldrig opføre mig sådan

Det er ikke kun Sarah Louise selv, der krummer tæer over sin opførsel på tv. Også veninden Tina Lund, som de ellers var til eventet for at støtte, tager afstand fra Sarah Louises fremtoning.

- Til det har jeg ikke så meget andet at sige end at jeg, som Sarah Louise gjorde, aldrig selv ville komme på den måde til et event. De to glas vin hun nævner i programmet, er måske også en lille underdrivelse. Jeg er ret sikker på, at der røg lidt flere ind, skriver Tina Lund på sin blog.

Der var dog blandede meninger om Sarah Louises opførsel, både Janni og Amalie var i programmet enige om, at Sarah Louise var sødere, end hun tidligere har været. Hvad mener I om Sarah Louises opførsel?

LÆS OGSÅ: Sarah Louise: ‘Forsidefruer’ har givet mig respekt for Janni og Amalie

LÆS OGSÅ: Forarget Sarah Louise taler ud: Det så du ikke i ‘Forsidefruer’

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy: Sejt at være med i ‘Forsidefruer’

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.