Sandheden om Simones exit: Var rigtig syg

'Robinson'-deltageren var syg, og derfor ville hun ud af spillet.

Her til aften måtte Simone Annfeldt forlade 'Robinson 2014' - og det var præcis, som hun ville have det.

@locker

- Jeg var lettet over at ryge ud. Det var faktisk mit eget valg. Hvad, man desværre ikke ser i programmet, er, at jeg bliver rigtig syg efter sammenlægningen. Jeg fik en masse medicin og morfin, og ved sidste ø-råd måtte jeg have et adrenalinstik i armen for at kunne sidde med, fortæller Simone til Realityportalen.dk og uddyber:

- Men da det ikke skyldtes en skade eller alvorlig sygdom, så ville produktionen vente lidt længere med at tage mig ud. På det tidspunkt havde vi mistet rigtig mange deltagere, og der var ikke flere nye at putte ind i ekspeditionen.

LÆS OGSÅ: Friis efter exit: Jeg var naiv

Bad om stemmer

Da deltagerne i 'Robinson' ikke kan give op, og produktionen ikke ville tage Simone af spillet, så hun ingen anden udvej end at bede de andre deltagere om at stemme på hende.

- ”Heldgivis” kom jeg i duel. Jeg fortalte Birte, at hun skulle råbe ”fuck”, når jeg skulle give op, så jeg kunne komme ud. Så ja, jeg var faktisk rigtig glad for at ryge ud, fordi jeg til sidst havde svært ved at nyde oplevelsen, siger hun.

Selvom Simone, Birte og Henrik havde aftalt, at Birte skulle bruge sin talisman, så gjorde hun det ikke.

- Vi troede, at den kunne gemmes, som vi tidligere i programmet har kunnet. Og da jeg jo var sikker på at ryge hjem, ville hun derfor være sikret næste gang også.

LÆS  OGSÅ: Mikkel forlod 'Robinson': Skulle have hånderet det anderledes

Anonym spiller

Simone har fået mere ud af sin medvirken, end hun havde troet. Særligt nu, hvor der er gået et par måneder, siden deltagerne er vendt hjem, er hun blevet opmærksom på, hvad hun egentligt har fået ud af oplevelsen.

- Jeg har fundet ud af, hvad jeg er egentlig er i stand til både fysisk og psykisk. Meget mere om hvor mine grænser går, og især hvor privilegeret jeg er. Når man ligger på den anden side af jorden helt alene og uden nogen værdier i form af familie, venner, arbejde eller andet tryghed, så finder man ud af, hvem man er, og hvad man står for, fortæller Simone.

Samtidig erkender hun, at seerne ikke har oplevet så meget af den "virkelige" Simone.

- Ved optagelserne er jeg meget anonym. Der har desværre også været et par uoverensstemmelser, fordi jeg netop ikke ville give for meget af mig selv. Jeg tog ikke med for at blive en ”realitystjerne”, men for at opleve at være en 'Robinson', siger hun og tilføjer:

- Selv mine venner og kollegaer siger, at jeg ikke er til at kende, og at jeg næsten er ”for” sød. Men jeg ved godt, at det med tv følger med, men det er altså ikke noget, jeg ønsker at dyrke.

Se Simone i dysten, der sendte hende ud af 'Robinson':

LÆS OGSÅ: Lasse efter exit: Svært at være den stærke

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.