Sæsonpremiere på 'Singleliv': Jagten på kærligheden sættes ind - igen
Romantiske middage, grænseoverskridende dates, pinlig tavshed og fede øjeblikke. 'Singleliv' har det hele, og den kommende sæson bliver ingen undtagelse.
Snart blænder Kanal 4 op for endnu en sæson af det populære datingprogram, 'Singleliv', og seerne kan uden tvivl glæde sig til en sæson, der byder på nye ansigter og gamle kendinge.
- Kanal 4 siger velkommen til to helt nye bekendtskaber – Nicolai og Katrine. Hertil venter der seerne en masse glædelige og lykkelige gensyn med tidligere Singleliv-deltagere som Putte, Michella og Rasmus. Men fælles for dem alle er, at der ledes efter den eneste ene, lyder det i en netop udsendt pressemeddelelse fra SBS MEDIA.
LÆS OGSÅ: Putte: Jeg har datet Martin fra 'Paradise Hotel'
Mød de nye deltagere
En af de nye deltagere, som seerne kan glæde sig over, er Nicolai. Selvom den festglade københavner er ny i 'Singleliv', så vil nogen alligevel kunne genkende ham fra 'Paradise Hotel'. Men nu leder han altså efter kærligheden.
- Villa, vovse og Volvo – det er nogen af de ting, som den nye single-fyr Nicolai på 26 år går og drømmer om. Den festglade københavner er dog ikke helt sikker på, om drømmen skal udleves med en kvinde eller mand, for Nicolai er nemlig biseksuel og håber derfor, at han i denne sæson bliver klogere på, hvilken retning han skal gå.
Derudover byder den kommende sæson af 'Singleliv' på et møde med Katrine fra Aabenraa.
- Vores nye vidunderskønne Katrine på 26 år fra Aabenraa er fanget mellem et meget genert og tilbageholdent og lidt konservativt sind – og et ydre, der sender helt andre signaler. Og så hun drømmen om en kæreste. Hun er netop flyttet fra hendes hjem på landet til den sønderjyske by sammen med sin veninde.
LÆS OGSÅ: Nicolai vil finde kærligheden
Rasmus imponerer med romantisk middag
Allerede i premiereafsnittet går deltagerne all-in for at imponere deres dates - for nu skal der virkelig scores.
- 38-årige Rasmus fra Ålborg forsøger at imponere sin københavnske date Christina med en hjemmelavet romantisk middag. Stripperen Jackie skal på alternativ date med den italienskfødte Alex. Den ny-døbte Lærke (Putte) forsøger sig ude i datinglivet. Og så er der et varmt gensyn med en gammel kending, 31-årige Brian, som har udskiftet singleliv med familieliv. Meget er dog anderledes, selv om Brian stadig spiser havregryn med mælk og rosiner til morgenmad.
Se med, når 'Singleliv' har premiere onsdag den 20. februar klokken 20:00 på Kanal 4.
Se de nye deltagere HER
LÆS OGSÅ: Kit fra 'Singleliv': Jeg vil anerkendes
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.