Sæsonafslutning i 'Luksusfælden': Eksperten ser tilbage

Tirsdag aften rullede sæsonens sidste afsnit af 'Luksusfælden' over skærmen. Programmets ene ekspert Sara Kaae ser tilbage på sæsonen.

Den ene af de to eksperter fra 'Luksusfælden', Sara Kaae, ser tilbage på en spændende sæson af 'Luksusfælden', som blandt andet har budt på gensyn med tidligere medvirkende.

Selvom det er eksperterne, der skal give råd til mennesker med rod i økonomien, fortæller Sara Kaae, at hun også selv har lært af at være med.

- Det har været utrolig spændende at være med, og jeg har lært rigtig meget. Jeg har især lært noget af alle de mennesker, jeg har mødt. Det er meget lærerigt at se, hvilke problemer mennesker kan have, og hvordan de tackler dem, siger Sara Kaae til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-par: Frygter stadig for kontanthjælpsreform

Forskellige prioriteter 

Eksperten fortæller, at de generelt får tilbagemeldinger fra tidligere medvirkende. Her har Sara Kaae et indtryk af, at mange har forbedret deres økonomi, men samtidig er der nogen, der slet ikke gør fremskridt.

Sammen med Jan Swyrtz har Sara Kaae forsøgt at hjælpe deltagernes økonomi på rette spor igen. Foto: Heidi Maxmiling/TV3

- Det skyldes, at der er nogen, der ikke vælger at prioritere økonomien som det første, hvis de har haft andre ting, der skulle rettes op på.

I den forbindelse nævner Sara Kaae en af de tidligere medvirkende, som 'Luksusfældens' eksperter genbesøger i det sidste program.

- Den ene af de kvinder, vi besøger i det sidste program, er gået hen og blevet rigtig engageret i fitness og træning. Selvom hun ikke har gjort de største økonomiske fremskridt, har hun stadig udviklet sig og fået styr på de helbredsmæssige problemer, hun havde før.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-Karina: Kæresten skred, hundene blev

Gør en forskel

'Luksusfælden' har til opgave at hjælpe de, der melder sig til programmet. Og samtidig kan de råd, der bliver givet, også komme seerne til gode.

- Vi får tilbagemeldinger fra seere, der skriver, at de bliver inspireret, når de ser, hvordan andre mennesker kæmper med økonomien. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for.

Samtidig understreger eksperten, at hun mener, at programmet gør en forskel. Det på trods af, at det ikke er alle, der formår at redde økonomien lige med det samme.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-par raser over iskolde eksperter

Tilbageblik

Det var den tolvte sæson af ‘Luksusfælden’, de blev afsluttet tirsdag aften. Sara Kaae har været en del af ekspert-teamet i de seneste 45 afsnit, og der er særligt to tilfælde, som har gjort indtryk på hende.

- Jeg kan huske det allerførste program, jeg var med i. Det var en enlig mor til tre fra Helsingør. Det var virkelig imponerende, hvordan hun kom igennem hverdagen. Det er altså ikke for sjov at være enlig mor, siger hun til Realityportalen.dk og fortsætter:

Foto: Heidi Maxmiling/TV3

- Og så var der en anden kvinde, som vi besøgte igen i denne sæson. Hun knokler for at betale sin gæld af, og hun er virkelig disciplineret. Det er fandme sejt. Samtidig har hun bestemt sig for, at alting ikke skal handle om økonomi.

Med afslutningen på denne sæson af 'Luksusfælden' er det også Sara Kaaes sidste sæson som ekspert. Hun ved endnu ikke, hvad fremtiden byder på, men afviser ikke, at vi måske ser hende på TV igen.

LÆS OGSÅ: Par fra ‘Luksusfælden’: Vi føler os snydt af TV3

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.