Sådan går det med 'Bikini Island'-parret efter hjemkomsten
Emma og Nicki tjekkede ind som kærester på 'Bikini Island' - men holder kærligheden også efter programmet?
I 'Bikini Island' ser vi lige nu kæresteparret Emma Nielsen og Nicki Svendsen nyde at være samlet på samme ø.
Men hvad er der sket mellem parret, siden de var med i programmet? Kunne kærligheden kapere oplevelsen?
- Nicki og jeg er stadig kærester i dag, og vi har det rigtig dejligt. Faktisk har vi det endnu bedre efter, at vi har været med i programmet. Vi kan mange flere ting sammen nu i forhold til, hvad vi kunne tidligere, fortæller Emma til TV3. Nicki fortsætter:
- Det var lidt svært, fordi vi ikke havde været sammen særlig længe, da vi var med i programmet. Man havde ikke rigtig lært hinanden at kende. Men det er fedt, at vi klarede det sammen, og så har man også prøvet det sammen.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Emma og Nicki går til den under lagnerne
Vil gerne flytte sammen
Selvom parret lige nu sover under samme tag, så håber de alligevel meget på, at de i nærmeste fremtid vil få deres egen lejlighed.
- Vi bor hos Nickis mor lige nu, indtil vi har fundet en lejlighed. Vi er dog lidt i tvivl om, hvor vi kunne tænke os at bo, da jeg godt kunne tænke mig at komme lidt væk fra Nordsjælland, men Nicki vil meget gerne blive, forklarer Emma.
- Ja, det må vi lige få talt igennem. Vi er nemlig stort set sammen hver dag og laver næsten alting sammen, afslutter Nick.
Se klippet, hvor parret også fortæller om deres tanker om børn og hund:
Se flere billeder af ‘Bikini Island’-parret i galleriet.
LÆS OGSÅ: DRAMA i ‘Bikini Island': Fucking bøsserøv!
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.