Reality Awards i 2017 er den eneste gang, Pernille Nygaard har vist Mikkel frem offentligt (Foto: Janus Nielsen)

Sådan fejrer realitystjernerne kærligheden

Babylykke, pjækkedag og gaver. Reality-parrene forstår virkelig at holde valentinesdag!

I dag er det valentinsdag! En dag, der for rigtig mange betyder røde roser, chokolade i store hjerteformede æsker og ekstra hygge om kæresten, konen eller manden. Og for reality-parrene er det ingen undtagelse.

- Pernille og jeg pjækker begge to i dag, og vi startede dagen med god morgenmad. Jeg stod tidligt op og hentede både morgenmad og en stor buket blomster, fortæller Pernille Nygaards kæreste, Mikkel Jensen, til Realityportalen.

Men kærestedagen er langt fra slut for de to turtelduer, for Mikkel har flere romantiske overraskelser i ærmet.

- Vi skal også på Hotel Viking i Sæby og nyde et spaophold samt en 3-retters middag, og der får Pernille også en gave af mig, fordi hun virkelig er den bedste kæreste, jeg overhovedet kunne forestille mig! Og så skal vi selvfølgelig ind i biografen og se 'Fifty Shades Darker' om aftenen, afslører han.

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-Morten: Giv mig en kæreste

LÆS OGSÅ: Monique: Vi bliver kærester igen, hvis...

Hygge og baby-spark

Hos Natascha Cetiner og konen Anna Vangsø Centiner står dagen også i kærlighedens tegn.

- Vi skal bare lave noget lækker mad og nyde hinandens selskab, lyder det fra Natascha.

Selvom dagen umiddelbart ikke byder på noget ekstraordinært, håber Natascha alligevel på, at dagen bliver noget ganske særligt.

- Jeg kommer højst sandsynligt til at rende rundt med hænderne på Annas mave. Mattheo er nemlig begyndt at sparke lidt, men jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at mærke noget til det. Det håber jeg, at jeg får lov til i dag, fortæller hun.

Der er altså ingen tvivl om, at reality-parrene virkelig forstår at fejre deres kærlighed.

LÆS OGSÅ: Nyt 'Paradise'-par har fundet sammen

LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-Jesper om babylykke: Vi græd af glæde

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.