Sådan fejrer reality-stjernerne Valentinesdag
Alle midler tages i brug, når reality-stjernerne skal hygge om deres kærester.
Traditionen tro er dagen i dag afsat til at hygge lidt ekstra om kæresten eller konen - og for reality-parrene er det ingen undtagelse.
- Jeg har givet Camilla morgenmad på sengen, fordi hun er syg. Og så købte jeg en stor buket blomster og skrev et sødt kort. I aften laver jeg fin mad til hende, før vi tager videre til Haderslev på job, fortæller Alexander til Realityportalen.dk.
Og for 'Paradise'-kollegaerne Kasper og Malene er der også lagt op til en hyggelig aften.
- Vi skal have en hygge-dag med film god mad, siger en glad Kasper.
Ingen forskel
Hos 'For lækker til love'-fyren Mikkel er der dog ikke så stor forskel på Valentine's Day og en helt normal dag.
- Vi skal ned og gå en dejlig aftentur ved åen i Århus, derefter tager vi ud og bowler en times tid. Og så tager vi hjem og laver noget dejligt mad ved Melissa. Og så ved jeg, at min dejlige kæreste har en overraskelse til mig senere - så det er faktisk bare en almindelig dag for os, da vi er gode til at pleje vores forhold til hverdag, og ikke fordi vi er påtvunget det, forklarer en forelsket Mikkel.
Romatisk aften forude
Og 'For lækker til love'-baben Melanie kan også se frem til en romantisk aften.
- Vi skal hygge med god mad, stearinlys og nyde hinandens selskab, afslører Melanies kæreste Jacob Affe overfor Realityportalen.dk.
Det lader til, at samtlige af reality-parrene har store planer for aftenen.
For også Melanies 'For lækker til love'-veninde Julie kan også glæde sig til en dejlig aften.
- Ser frem til en dejlig aften, hvor hun nok kunne gå hen og blive lidt overrasket, lyder det fra Steffan.
Reality-stjernerne går tydeligvis "all-in" på kærligheds-dagen over dem alle.
Hvad skal du lave i aften? Skriv dit svar i kommentarfeltet herunder:
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-par: Vi flytter sammen
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.