Så hårdt kan Hannah Melissa og René straffes

Anklagerne mod 'De unge mødre'-parret er voldsomme, og det kan ende med lang tid bag tremmer.

Hannah Melissa Ginic og René Bæk har siddet varetægtsfængslet, siden parret midt i marts overfaldt Renés ekskæreste. Men politiet satser på, at 'De unge mødre'-deltagerne må undvære friheden lang tid endnu. Det viser anklageskriftet, som Realityportalen.dk har fået aktindsigt i.

Her står der blandt andet, at René og Hannah står anklaget for i forening at have lokket offeret ind i Renés bil, hvor de herefter rev hende i håret og tog så hårdt kvælertag på hende, at hun fik ufrivillig afføring.

Ved Roslev hev de offeret ud af bilen, slog hende i ansigtet og på kroppen samt væltede hende omkuld, hvorefter de tiltalte sparkede hende flere gange i hovedet og på kroppen, mens hun lå ned.

Derfor er parret sigtet for straffelovens § 245, stk. 1: "legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter", hvor strafferammen er seks års fængsel. Derudover er Hannah Melissa, der har en tidligere dom for vold, sigtet for straffelovens § 247, stk. 1: "vold i gentagelsestilfælde", hvilket kan forhøje hendes straf.

LÆS OGSÅ: Advokat: Hannah Melissas børn bliver IKKE tvangsfjernet

Sigtet for frihedsberøvelse og trusler

Parret er desuden sigtet for frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 1, fordi de skulle have låst bilen og holdt ekskæresten indespærret mod hendes vilje, mens de kørte. Det kan straffes med op til fire års fængsel.

De er desuden sigtet for straffelovens § 123: "Trusler mod vidner og anmeldere i strafbart forhold", da de truede offeret med yderligere vold, hvis hun meldte det til politiet, og fordi de fratog hendes telefon og hindrede et opkald til alarmcentralen. Her er strafferammen op til otte års fængsel.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa og René stadig fængslet: Her fejrer Molly sin første fødselsdag

Trusler på Messenger

Det hele gik ikke kun ud over Renés ekskæresten. Anklageskriftet viser, at parret også er sigtet efter straffelovens § 266, da de på aftenen for det voldsomme overfald skrev over Facebook Messenger.

"Din søster ligger, som hun har redt" og “legen” stopper, når jeg ikke gider mere!”, lød beskederne, der fik personen, der modtog beskederne, til at frygte for offerets liv, helbred og velfærd, står der i anklageskriftet. Her er strafferammen fængsel op til et år.

Retssagen mod Hannah Melissa Ginic og René Bæk starter onsdag den 25. maj klokken 09:00, hvor de begge nægter sig skyldige.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Stine: Tænk jer om, før I dømmer Hannah

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa og René nægter sig skyldige

LÆS OGSÅ: NYT I SAGEN: Hannah Melissa hyrer kendis-advokat

LÆS OGSÅ: Kendt familierådgiver: Der venter Hannah og René en masse arbejde

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.