Rystet 'Luksusfælden'-ekspert: Jeres situation er nok det værste, jeg har set

Det hele ser sort ud for aftenens deltagere i 'Luksusfælden'.

I Udbyneder i Jylland bor Ditte og Ronnie. Her kæmper de for at holde sammen på økonomien, men det er ikke altid nemt, og faktisk har parret ikke betalt en eneste af terminerne på huset til tiden, mens de har boet der.

Ditte og Ronnie har faktisk en fin og stabil indtægt, men da eksperterne går økonomien efter, finder de hurtigt ud af, hvor problemet ligger. Ronnie har nemlig en trang til poker, og på et år har han brugt over 100.000 kroner på spillet.

LÆS OGSÅ: Her er den nye ‘Luksusfælden’-vært

Men Ronnies spilleglæde er langt fra de eneste problemer, som parret kæmper med. De bor nemlig på landet med langt til offentlig transport, og det er umuligt for dem at få solgt huset. Deres situation er så slem, at den rutinerede 'Luksusfælden'-vært Jan Swyrtz ikke har set værre i sin tid i programmet.

For at få økonomien til at hænge sammen har Ditte været tvunget til at bruge den opsparing, hun havde kæmpet hårdt for at skrabe sammen til sønnens konfirmation. Det er langt fra en holdbar situation i længden, og det er vigtigt for eksperterne, at de får Ronnie til at indse, at han er ludoman.

Men kan det lykkes, og kan eksperterne hjælpe parret med at finde en vej ud af den enorme gæld på 1,7 millioner kroner? Det kan du få svaret på i aften klokken 20:00 på TV3.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Populær ‘Luksusfælden’-ekspert siger stop

LÆS OGSÅ: 22-årige ‘Luksusfælden’-deltager skylder penge til SAMTLIGE teleselskaber

LÆS OGSÅ: Lykkelig ‘Luksusfælden’-deltager gældfri efter stor arv

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.