Rystet 'Luksusfælden'-ekspert: I gamle dage var I røget i fængsel!
Det hele ser sort ud for det unge par, og eksperterne er rystede over deres opførsel.
Eksperterne fra 'Luksusfælden' kommer på en hård opgave i aftenens afsnit, når de skal forsøge at hjælpe Sidsel og Morten, der i den grad sidder fanget i dyb gæld og har svært ved at se en vej ud af det hele. Parret skændes konstant, og 24-årige Sidsel er træt af at agere mor for sin 30-årige kæreste.
Da Morten stod i RKI, har Sidsel optaget en masse lån for at betale deres høje forbrug. Det har resulteret i, at hun selv er blevet registreret som dårlig betaler. Det samme er hendes mor, fordi hun har købt en telefon på afbetaling til dem - og de afdrag har parret ikke lige fået betalt.
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-deltager siger op: Vil hellere forsørges af det offentlige
Begge er arbejdsløse og skylder mere end 400.000 kroner væk. De føler ikke, at pengene rækker, men det viser sig hurtigt, at det blot handler om prioriteringer. Morten, der tidligere har haft en blodprop i lungen, ryger nemlig 40 cigaretter om dagen, selv om hverken økonomien eller helbredet kan holde til det.
Carsten Linnemann og Mette Reismann kommer derfor på en stor opgave, når de skal få Morten og Sidsel til at vågne op og indse, at der skal ske drastiske ændringer i deres liv, hvis ikke det skal gå helt galt.
- I har i nærheden af 40 lån eller sådan noget, har vi efterhånden regnet os frem til, som I ikke betaler på. 40 lån! I gamle dage kom man i gældsfængsel, og der var I nu, hvis det var sådan, at vi stadig havde det, fortæller en rystet Mette Reismann til parret.
Om Morten og Sidsel får både økonomi og forhold tilbage på sporet kan du se i aften klokken 20:00 på TV3.
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-deltager raser: Uden spil går vi fra hinanden
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-deltager raser: Det var et helvede
LÆS OGSÅ: Lykkelig ‘Luksusfælden’-deltager gældfri efter stor arv
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.