Ryst røven til fan-fest med Numse-Rasmus

'Singleliv'-fyren er klar til at invitere sine mange fans til fest.

Flere tusinde mennesker, der skal holde fest i en etvælseslejlighed, kommer aldrig til at gå. Det måtte 'Singleliv'-fyren Rasmus Billing Birnbaum erkende, og derfor så han sig nødsaget til at aflyse sin planlagte fan-fest, skriver MX.

Reality-fyren havde ellers inviteret alle sine fans med hjem til sig, men da eventet fik flere tusinde tilmeldte - nok delvist hjulpet på vej af Instagram-fænomenet Anders Hemmingsens ironiske opfordring til at tilmelde sig, måtte Rasmus sadle om. Men de mange fans har ikke ventet forgæves på at feste med Numse-Rasmus.

- Jeg turde ikke tage nogle chancer med min egen lejlighed, så sidste weekend spurgte jeg Monkey Club, om ikke man kunne lave et eftermiddags-arrangement. Det kunne man godt, så nu er der halv pris i baren fra klokken 15 til 17, siger 'Singleliv'-fyren til MX.

Monkey Club ligger i Jomfru Ane Gade i Aalborg.

LÆS OGSÅ: Sidney Lee: Jeg er meget selvkritisk

Kræver meget arbejde

Rasmus er med i den kommende sæson af 'Singleliv', men han erkender, at man aldrig ved, hvornår ens tv-karriere slutter, og derfor kalder han denne fest sit sidste fan-arrangement.

- Det kræver meget arbejde at stable på benene. Og man ved jo aldrig, hvad fremtiden bringer. Der kommer jo hele tiden nye reality-folk til, så hvis ikke jeg laver mere tv, vil jeg gerne nå at have muligheden for at sige tak til dem, der følger med.

Festen bliver afholdt den 7. februar, hvilket hvilket er samme dag, som 'Dansk Melodi Grand Prix' finder sted. Det bekymrer dog ikke Numse-Rasmus, at de to arrangementer ligger samme dag.

- Jeg er fløjtende ligeglad med 'Melodi Grand Prix'et´. Og det tror jeg også, mine fans er. Fuck det.

Vil du også med til festen? Tilmeld dig her.

LÆS OGSÅ: Mitchel fra 'Singleliv': Det skal mine børn hedde

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.