'Robinson'-veteran sendt ud med et brag: Han er jo en kæmpe nar

Der var masser af drama i aftenens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen'.

'Robinson Ekspeditionen 2017' sluttede her til aften for Bettina Tammaro, der efter tabt dødskamp og dyst var et nemt offer for holdkammeraterne, da ørådet kom. Dermed er alle fem veteraner ude af årets ekspedition, og det ærgrer den 51-årige kvinde, at eventyret allerede sluttede.

- Det var da selvfølgelig forfærdeligt. Det var jo ikke det, jeg ønskede, lyder det kort og kontant fra Tammaro, da Realityportalen.dk taler med hende.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-dramaet fortsætter: Hun viste os ingen interesse – De fik som fortjent!

Veteranen slår fast, at det selvfølgelig ikke kom som en overraskelse for hende under ørådet, som programmet var skredet frem.

- Jeg havde jo to stemmer på mig, fordi jeg tabte dødskampen og dysten, og da Bjørn og Flemming ikke kunne lide mig, så var jeg allerede på fire stemmer. At Marlene så lige følte, at hun skulle give mig dødsstødet, det må hun jo om. Men det var helt unødvendigt, synes jeg godt nok, og det skuffede mig altså.

LÆS OGSÅ: Tidligere ‘Robinson’-deltager med stor kritik: Derfor er der så mange kvittere

Forstår ikke kræft-beskyldninger

Undervejs i programmet var Bettina Tammaro i involveret i noget af et drama, da holdkammeraten Flemming rasende fortalte hende, at han var rystet over, at hun brugte sin kræftsygdom - som hun i hemmelighed kæmpede mod, da hun medvirkede i 2013 - til at manipulere holdkammeraterne til ikke at stemme på hende.

Veteranen var uforstående over for beskyldningerne i programmet, og det er hun stadig den dag i dag.

- Jeg var jo helt i chok, da han pludselig bragte det på banen. Det har virkelig intet på sig. Det er rigtigt, at vi da snakkede om det, og det er også rigtigt, at jeg sagde de ting til ham, som han påstår. Men han har tolket det helt, helt forkert, og det har aldrig været min mening at bruge en så alvorlig sygdom på den måde. Det siger da sig selv.

LÆS OGSÅ: Vildt ‘Robinson’-drama: Du udnytter din kræftsygdom

Tammaro og Flemming har stadig ikke talt ud den dag i dag, og hun har heller intet ønsket om at gøre det. Derfor ved hun heller ikke med sikkerhed, om han stadig mener, at hun forsøgt at bruge kræftsygdommen til at manipulere dem.

- Men han tolker det jo, som han vil. Jeg kan ikke bestemme, hvordan han skal tolke ting, men jeg må sige, at hvis han virkelig dybt inde i sig selv helt oprigtigt tolker det på den måde, så han jo syg i potten og en kæmpe nar. Så er han altså så dum, at han er dum én gang til.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Susanne: Jeg ville have haft sex med Brian, hvis…

LÆS OGSÅ: Kontroversiel ‘Robinson’-deltager raser: Giv os en undskyldning!

Fortryder intet

Selv om det altså heller ikke blev til en sejr denne gang, så er 'Robinson'-veteranen godt tilfreds med sin indsats.

- Der er intet, jeg fortryder, og der er intet, jeg ville gøre om. Jeg gjorde, hvad jeg kunne, og jeg har ikke solgt min sjæl for at komme videre. Jeg kan se mig selv i spejlet, og det er jeg tilfreds med. Men selvfølgelig ville jeg gerne have været længere, slår hun fast.

Med Tammaro på vej hjem til Danmark er det for alvor blevet alle mod alle i årets ekspedition. Det sluttede nemlig med, at de to hold blev lagt sammen, og nu går den individuelle kamp om sejren for alvor ind. Den kan du følge hver mandag klokken 20:00 på TV3.

LÆS OGSÅ: Holdkammerat ofrede sig for Marlene: Det er så surrealistisk!