’Robinson’-Tina og konen skal skilles
Kærligheden er forbi mellem Tina Lage Vilbrand og konen, og parret skal nu skilles.
Det er ikke engang et år siden, at Tina Lage Vilbrand, kendt fra ‘Robinson Ekspeditionen’, og hendes hustru, Michella Lage Vildbrand, blev forældre til den lille dreng Alvin. Dengang fortalte parret om, hvor lykkelige de var, men lykken varede ikke ved. Nu skal parret nemlig skilles.
- Jeg tror, vi er vokset fra hinanden, fortæller Tina til Se og Hør og slår fast, at der ikke er en tredjepart involveret i bruddet.
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Tina: Jeg er stolt af min kone
Skal ikke gå ud over sønnen
Parret blev viet på rådhuset for seks år siden, men så sent som sidste år valgt de – i forbindelse med Alvins dåb – at blive gift i kirken. Derfor kommer det også som noget af et chok, at parret, der har tatoveret ”dig og mig for altid” som en kærlighedsgestus til hinanden, nu er gået fra hinanden.
Men selv om de ikke længere skal være sammen som ægtefolk, så forbliver de gode venner for Alvins skyld.
- Michella flytter, og jeg skal finde et sted i nærheden, så jeg kan holde kontakten med Alvin. Vi er meget enige om, at dette ikke skal skade Alvin, slår hun fast.
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Tina: Så er vi blevet forældre
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.