’Robinson’-Oliver klar til næste sæson ’Vild med dans’

Oliver er klar på mere tv, og han ved godt, hvad det skal være.

Oliver Lawson fik en flot sjetteplads i årets 'Robinson Ekspedition', og lysten til at lave tv er ikke blevet mindre siden oplevelsen, der er dog enkelte krav.

- Jeg kunne godt finde på at lave mere tv, men det skal ikke være, hvor jeg skal sulte og savne min familie igen, fortæller Oliver til HER&NU og uddyber, hvad han godt vil være med i.

- Det vil nok være lidt snyd, for jeg har meget god rytme, men jeg ville gerne være med i ’Vild med dans’. Jeg er lidt kendt for at være ham i vennegruppen med de smidige hofter, så det kunne være meget sjovt, fortæller Oliver, der ville sige ja, hvis tilbuddet en dag kom.

LÆS OGSÅ: Jesper efter 'Robinson': Jeg er blevet en bedre far

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Oliver fortæller om 'Robinson'.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Oliver lod sig tabe

Udover 'Vild med dans', så har Oliver også andre tv-ønsker.

- Jeg kunne også godt finde på at være med i ’Stjerner i trøjen’, ’Fangerne på fortet’ eller ’Først til verdens ende’. Det sidste gad jeg helt klar godt, fortæller Oliver, der så ville være på hold med sin forlovede Malou.

- Så skulle hun med, og så skulle jeg have lov til at se hende i pressede situationer, det kunne være meget sjovt, slutter Oliver.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-vinder overrasket: Det var nemt

LÆS OGSÅ: Fra kæmpe skuffelse til lettelse: Ralf ude af 'Robinson'