'Robinson'-Mikael om sit temperament: Derfor koger det over
Allerede i det første afsnit af årets 'Robinson Ekspedition' beviste Mikael, at han har et iltert temperament.
Mikael Ryttergaard, der prøver lykken for anden gang i årets ’Robinson Ekspedition’, havde allerede i første afsnit af sæsonen problemer med at styre sit store temperament. Mikael formåede nemlig meget tidligt at blive uvenner med hele sit hold, fordi de stemte ham og konen, Sanne Ryttergaard, ud i duel.
– Brian var flink nok i starten, men nu er han den første til at stikke mig. Fucking svin. Jeg har lyst til at stikke ham en flad, sagde Mikael om holdkammeraten.
Det lykkedes dog for Sanne at tale sin mand til ro og beordre ham til at give de andre en undskyldning.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Robinson’-par afslører: Vi er kærester
Følelserne gør det svært
I årets 'Robinson Ekspedition' er det kærestepar og ægtefolk, der skal kæmpe for at overleve livet på en øde ø. Netop fordi man ikke kun skal kæmpe for sig selv, men også sin bedre halvdel, så kommer følelserne hurtigt til at kamme over.
– Man forsvarer hinanden på godt og ondt, og det har til tider været rigtig hårdt, siger Sanne til Realityportalen.dk.
Følelserne har absolut ikke gjort årets ekspedition lettere for Mikael.
– Der har været rigtig mange følelser indblandet, fordi man har haft sin partner med, og det har været rigtig hårdt. Det har heller ikke været en fordel, at jeg har deltaget før, da folk brugte det mod mig, fortæller Mikael.
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Mark afslører: Monique var tredjevalg
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendis.