'Robinson'-Kenneth undskylder for at være firkantet

Nordjyske Kenneth er kendt for sin hårde tone. Under aftenens 'Robinson'-finale fortæller han, hvad han fortryder.

Bageren fra Løgstør er kommet med mange kontante udmeldinger i løbet af årets 'Robinson'. Han står dog ved det meste af det, han har sagt og gjort.

- Jeg er glad for, at jeg viste, hvem jeg er. Jeg fortryder nogle af de ting, jeg fik sagt på en meget firkantet måde. For eksempel fik jeg sagt til Camilla, at hun opførte sig som en lille baby. Det er jeg ked af. Det skete, fordi jeg var så presset, fortæller Kenneth Jørgensen.

Kenneth har efterfølgende skrevet en besked på Facebook til Camilla, hvor han undskylder for sine kommentarer. Til det svarede hun ifølge Kenneth, at undskyldningen kom fire måneder for sent.

LÆS OGSÅ: Nis vinder 'Robinson': Jeg troede, løbet var kørt

Jeg er skuffet

Den 29-årige Kenneth Jørgensen vandt dyst efter dyst - men den sidste og vigtigste kamp, nemlig finalen, tabte han.

- Jeg blev så skuffet, og det har jeg tænkt på mange gange siden. Men jeg nåede mit mål, som var at komme til finalen. Jeg kunne da godt have brugt en halv million til at holde mit bryllup, men det bryllup skal jeg nok få alligevel, siger 'Robinson'-deltageren til Realityportalen og fortsætter:

- Til gengæld har jeg fået nogle gode venner i Jaffer og Nis.

LÆS OGSÅ: Efter hårdt ‘Robinson’-exit: De var nogle tøsedrenge

Efterreaktion

Selvom Kenneth er en mand, der ikke sådan lige pylrer, så har han som flere af de andre deltager også haft svært ved at lande psykisk efter 'Robinson'.

- Der var lidt knas i mit parforhold de første par uger. Min kone havde jo fint kunnet passe vores søn og hjemmet, mens jeg var væk. Så jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle bruges til, da jeg var hjemme igen, fortæller Kenneth.

Dog fandt parret hurtigt hinanden igen, me de har endnu ikke holdt en bryllupsfest.

- Men festen skal holdes - og den skal nok blive god uden den halve million.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-deltagernes vilde vægttab