'Robinson'-Johan jubler over ny chance: Nu skal jeg bare give den gas
Han måtte trække sig fra den seneste udgave af 'Robinson Ekspeditionen', men i år får han en ny chance.
Når en ny omgang af 'Robinson Ekspeditionen' senere i år løber over skærmen, bliver det med deltagelse af flere kendte ansigter. Det stod klart, efter TV3 fredag lagde et billede ud af en del af årets deltagere.
En af dem er Johan Djørup Müller, der også medvirkede i den seneste sæson af TV3-programmet. Her var han en af de mange deltagere, der måtte trække sig, efter han styrtede på en balancebom. Han forsøgte at blive på øen, men til sidst måtte han indse, at det ikke gik, og han måtte derfor give op og rejse hjem.
LÆS OGSÅ: Gamle og nye ansigter: Her er årets ‘Robinson’-deltagere
Et par uger inden afrejsen i år, ringede produktionen og tilbød ham en ny mulighed, og Johan var på ingen måde i tvivl, da han takkede ja. Det fortæller han til Realityportalen.dk.
- Det var mega fedt (sidste år, red.), men jeg brækkede tre ribben på førstedagen og lå i seks dage og ikke kunne noget. Så jeg følte ikke, jeg havde fået det ud af det, jeg ville. Så i år skulle jeg bare give den gas, siger Johan, der denne gang tog af sted uden de store forventninger.
- Jeg besluttede mig bare for at nyde hvert et sekund, da man ikke ved, hvornår det slutter. Og det var pisse fedt, slår han fast.
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Richard vender tilbage til skærmen
Slappede mere af
Selv om Johan kun nåede at være med på øen i kort tid sidste år, så hjalp den deltagelse alligevel lidt, da han ankom i år.
- Det betød bare, at jeg slappede mere af. Det gav mig kun den fordel, at jeg kendte til alt det, der kan presse en - selv de små ting. Men jeg gik bare ind til det som mig selv og håbede på det bedste, siger Johan og fortæller, hvad seerne kan forvente af ham på øen.
- De kan forvente at se en drengerøv, som nogle gange glemmer, at der er nogle hundredetusinder seere, der ser med, og derfor bare siger det, han tænker på og er sig selv, griner han.
Johan er dog langt fra det eneste kendte ansigt, der medvirker i sæsonen. Ifølge Realityportalens oplysninger medvirker der også en række andre kendte navne, der dog endnu ikke er præsenteret.
LÆS OGSÅ: Mathilde fra 'Årgang 0' er flyttet hjem til kæresten
Herunder kan du se en trailer fra den kommende sæson, hvor det er de unge mod de gamle:
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Nadia Shila filmer til nyt DR3-program
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.