'Robinson'-Johan jubler: Jeg har fået en kæreste

Den sjove fyr fra 'Robinson Ekspeditionen' er ikke længere en del af singlemarkedet.

Kærligheden tilsmiler 'Robinson'-deltageren Johan Djørup Müller, som du hver mandag aften kan opleve på TV3. Han har nemlig fundet sig en kæreste, som han er rigtig glad for. Det afslører han over for Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-par jubler over forlovelse: Vi er som skabt for hinanden

26-årige Johan vil dog endnu ikke ud med navnet på kæresten, der er 24 år gammel og læser til socialrådgiver. Men han fortæller, at de har set hinanden i en måneds tid, og at han er rigtig glad for hende.

- Der (da de mødte hinanden, red.) slog det bare klik. Hun er det mest ærlige, empatiske og dejligste menneske, jeg har mødt. Og så er hun pisse flabet, ligesom mig selv. Det faldt jeg for, siger Johan, der i den grad er blevet ramt af Amors pil.

- Det er virkelig skønt. Hun er det første, jeg tænker på, når jeg står op, og hun er det sidste, jeg tænker på, når jeg går i seng. Og det er dejligt at have en at dele sit liv med. Jeg holder utrolig meget af hende, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Realitybabe fandt kærligheden efter ‘Robinson’-eventyr

Alderen betyder intet

Både i denne og den seneste sæson af 'Robinson Ekspeditionen', hvor Johan medvirkede i kort tid, men måtte trække sig på grund af en skade, har Johan ellers åbent fortalt tv-seerne, at han er glad for ældre kvinder.

- Jeg kan jo godt lide ældre kvinder, så at de sætter mig på de unges hold er lidt som at spytte mig i ansigtet, fortalte han grinende i det seneste afsnit af TV3-serien.

Med en alder på 24 hører Johans nye kæreste dog ikke til den ældre kategori, men det gør bestemt intet for 'Robinson'-deltageren.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Backer leder ikke efter kærligheden

- Jeg har jo aldrig sagt, at jeg kun var til ældre kvinder. Men hende her er alt, jeg ønsker mig, så det går nok, at hun er 24. Meget at det, jeg siger, siger jeg også for at få folk til at grine og smile, og det er drengerøven i mig. Jeg synes bare, det er sjovt, at folk gik så meget op i det, når jeg sagde, at jeg var til ældre kvinder, siger han.

- Jeg kan godt lide, at man kan snakke om alt, give et kompliment, der bliver taget imod, og dele nogle livserfaringer. Det har jeg fundet mig her. Hun har meget livserfaring og er utrolig intelligent. Så jeg var faldet for hende, om hun så havde været 20 eller 35, slår han fast.

Du kan følge Johan på skærmen hver mandag klokken 20:00, når TV3 sender et nyt afsnit af 'Robinson Ekspeditionen'.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Johan jubler over ny chance: Nu skal jeg bare give den gas

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.