Gøtte og Stefan fra årets udgave af 'Robinson Ekspeditionen' (Foto: Janus Nielsen)

'Robinson'-Gøtte er klar til nyt tv-program

Gøtte og Stefan blev sidste år lagt for had og fik dødstrusler efter deltagelsen i 'Robinson', men nu er de klar til nyt tv-program, hvor datteren også deltager.

I sidste sæson af 'Robinson Ekspeditionen' mødte vi parret Gøtte og Stefan, som bestemt ikke blev populære blandt seerne og de andre deltagere. Gøtte sagde efterfølgende, at hun fortrød sin deltagelse, men senere er hun kommet ovenpå igen og er nu klar til et nyt tv-eventyr.

Inden længe vender Gøtte og Stefan nemlig tilbage til skærmen. I denne omgang bliver det også i fællesskab med deres yngste datter.

- Vores lille datter, som bliver 11 år i næste uge, er startet på julemærkehjem i Skælskør. TV 2 og Cecilie Frøkjær skal følge hende i et år, og vi skal så filmes som Xenias forældre, når der sker milepæle, afslører Gøtte til Ekstra Bladet og uddyber:

- Hun skal tabe sig 6 kilo, som ikke er det store. Men formålet er, at hun skal lære at tage ansvar for, hvad hun spiser. Hun spiller fodbold og er angriber. Hendes største ønske er at komme på landsholdet, men det er svært, når man har lidt ekstra på sidebenene. Og så betyder det alt for hende at kunne få en bikini på.

LÆS OGSÅ: Gøtte svarer igen: ‘Robinson’ har ødelagt vores liv

Nu er vi forberedte

Selvom nogen måske vil undre sig over, at Gøtte og familien er klar til mere tv efter 'Robinson'-oplevelsen, så slår realitystjernen fast, at det bliver anderledes denne gang.

- Vi er ikke afskrækkede fra at lave mere tv. Det har vi det okay med. Jeg tror, det største chok med 'Robinson' var, at vi ikke var forberedt på det mediemæssige. Men vi står inde for, hvordan vi er, og jeg har også fået mange positive tilkendegivelser, forklarer Gøtte, der stadig har sit job, mens Stefan har holdt sit løfte og nu har fået mere tid med familien.

- Stefan stoppede sit firma og har fået sit drømmejob i et tømrerfirma i Solrød. Han bliver 40 år i august. Der skal vi holde en stor fest, og så skal vi også fejre vores kobberbryllup til efteråret, fortsætter hun til Ekstra Bladet.

Programmet, som familien skal deltage i, hedder 'Et år efter' og bliver sendt til næste år på TV 2.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Muligt ‘Robinson’-comeback til Gøtte og Stefan

LÆS OGSÅ: Seerne hader ‘Robinson’-Gøtte: Truet på livet

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.