'Robinson'-Emil forklarer: Derfor græder jeg hele tiden
Emil græder ved udsigten til mad, men det er langt fra den eneste gang, Emil græder.
Emil Honoré Andresen har følelserne helt uden på tøjet, og det kommer også til udtryk i årets 'Robinson Ekspedition'. Det kommer dog ikke bag på Emil selv, at han er en følsom fyr.
LÆS OGSÅ: Ditte Julies mareridt: Risikerer at miste huset
- Jeg mistede min farfar, lige inden jeg tog afsted, så ham tænkte jeg rigtig meget på. Han havde haft KOL længe, men døde pludseligt, så vi nåede ikke alle op på sygehuset. Det var benhårdt, fortæller Emil, der så meget op til sin farfar.
- Han var en hård banen, men meget blød indeni. Jeg tror, det først gik op for mig, hvad han betød, da han var væk, fortæller Emil til HER&NU.
LÆS OGSÅ: WHAT! Vildt twist i 'Robinson'
Tuder lige så meget som mor
Det er dog ikke fra farfar, Emil har sin følsomme side.
- Jeg ligner helt klart min mor på væremåden. Vi tuder lige meget, og det ser man også i ekspeditionen. Jeg tuder næsten over alt, og det kommer min mor til at grine og græde over, tror jeg, griner Emil.
LÆS OGSÅ: Reality-stjerne løber sit maraton nummer 1000
Emil har set 'Robinson', siden han var helt lille, og han har altid haft et ønske om at komme med. Alligevel var det ikke helt, som han forventede.
- Jeg var meget meget presset, også mere end jeg havde regnet med. Sulten og savnet kommer efter fire-fem dage på øen, så det pressede mig helt vildt, fortæller Emil, der er kæmpe familiemenneske og især savnede familien og kæresten Alberte.
LÆS OGSÅ: Ditte Julies mareridt: Risikerer at miste huset
