'Robinson'-deltager i 'Til middag hos': I var nogle røvhuller!
I aftenens afsnit af 'Til middag hos' vil Richard gerne rive lidt op i fortiden.
I denne uge er der 'Robinson'-tema i TV3-programmet 'Til middag hos'. Sanne, Richard, Mathias og Sofie fra den seneste sæson skal besøge hinanden, og i aften er det Sanne, der disker op med lækkerier i køkkenet.
Det er første gang, at de alle fire taler sammen efter 'Robinson' sluttede sidste år, og især Richard har et vigtigt emne, som han gerne vil have diskuteret under middagen.
- Hvad så Sanne? Så sidder vi her. Det er jo lang tid siden, at vi var ude på den ø der. Der tog du godt nok røven på mig. Den havde jeg slet ikke set komme overhovedet, siger Richard til Sanne, da de får sat sig til bords.
- I afsnit ti af 'Robinson' planlægger min gruppe et bagholdsangreb mod Richard. Vi får hans tillid i gruppen, og så smider vi ham ud i ø-rådet, fortæller Sanne i afsnittet.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Robinson’-babe er gravid
- Det var virkelig ubehageligt. Det var det. Du stolede blindt på mig, og det kunne jeg jo godt se og mærke, og det gjorde det endnu værre, at jeg vidste, at jeg skulle stikke dig i ryggen på den måde, som vi endte med at gøre, indrømmer Sanne overfor Richard.
- Det er spillet, og du gjorde det overbevisende. Eller det gjorde I allesammen. Det var ret vildt. I var nogle rigtige røvhuller allesammen, slår Richard fast.
- Jeg bliver måske lidt tavs, da Richard kalder os for røvhuller, fordi det er lidt noget bullshit, da det er ham, der har været det største røvhul. Det ved han også godt selv, siger Mathias.
Smugkig lidt af aftenens middag herunder:
Se med i aften og find ud af, hvordan middagen forløber, klokken 19.00 på TV3
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Richard: Her begik jeg min største fejl
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Richard: Jeg blev klippet som den onde
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-deltagere lagt for had på nettet
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.