'Robinson'-Backer viser kæresten frem
Sidste års 'Robinson'-hunk, Michael Backer, er forelsket til op over begge ører, han har nemlig fundet sig en skøn kæreste.
'Robinson'-Backer svæver på en lyserød sky i øjeblikket, han har nemlig fundet sig en skøn kæreste.
-Vi har kendt hinanden i et par måneder nu, eller tre. Og jeg er selvfølgelig rigtig glad og forelsket. Det er fantastisk, at have en persons ryg, og vide at den person også har din, fortæller Backer til Realityportalen.dk.
Den smukke pige er 20-årige Sarah Færch, som er sanger og i øjeblikket arbejder på at udgive sin snarlige EP, men det er ikke kun hendes talent, som Backer er faldet for.
- Hun er virkelig sød og dejlig, og så er hun totalt nede på jorden. Vi mødte hinanden i byen, hvor vi udvekslede telefonnumre, og så har det egentlig bare udviklet sig stille og roligt derfra.
LÆS OGSÅ: Årets 'Robinson'-hunk: Backer løb med en suveræn førsteplads
'Jeg elsker hendes humor'
- Jeg er single, indtil jeg giver mig 100 procent hen til en pige, har Backer tidligere udtalt til Realityportalen.dk, men nu er han altså 100 procent i et forhold. Også på facebook er parret officielt blevet kærester.
- Noget af det bedste ved Sarah er, at hun har den mest underlige humor i verden. Vi griner konstant sammen, og det er virkelig dejligt, afslutter han.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.