'Robinson'-alliance smuldrer: En åben krigserklæring

Spillet skal for alvor spilles i aftenens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen', hvor de to hold er blevet lagt sammen.

2017-udgaven af 'Robinson Ekspeditionen' er gået ind i den afgørende fase, og forud for aftenens afsnit er to hold blevet til ét. Det giver mulighed for helt nye alliancer og grupper, og det er meget vel det, der kan ske i aften.

De tidligere medlemmer af hold Syd har i hvert fald en helt klar plan for, hvad der skal ske, da to armbånd dukker op forud for dødskampen. Endri melder sig hurtigt på banen til at tage det ene, og herefter er planen, at de unge skal udnytte deres overtal til at sende enten Marlene eller Hentze i kamp mod ham.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-veteran udgiver selvbiografi

Den plan er dog i stor fare for at ryge på gulvet, da Sofie melder ud, at hun gerne vil kæmpe. Og det forstår man intet af hos de unge.

- Det er rigtig overraskende, at Sofie melder sig. Meget negativt overraskende, vil jeg sige, for vi havde regnet med, at vi kunne regne med Sofie, Isabella og Anne fra hold Syd. Men det virker lidt som en åben krigserklæring, at Sofie tager den her dødskamp og går mod Endri, siger Nicolai blandt andet.

Du kan se klippet over artiklen, inden du kan se hele afsnittet klokken 20:00 på TV3.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-veteran sendt ud med et brag: Han er jo en kæmpe nar

LÆS OGSÅ: Vildt ‘Robinson’-drama: Du udnytter din kræftsygdom