Rikke Gøransson er 'Årets realityvært 2013'
Rikke Gøransson blev igen i år kåret som 'Årets realityvært 2013', og den smukke vært er lykkelig og stolt af titlen.
26-årige Rikke Gøransson, vært på 'Paradise Hotel', løb for andet år i træk med titlen som 'Årets Paradise-vært', og det er en titel, hun er stolt af.
-Det er ret fantastisk at få at vide, og så for anden gang i træk. Det betyder jo bare, at seerne mener det og er rigtig glade for mig som vært, siger Rikke til Realityportalen.dk og fortsætter:
-At seerne kan lide mig som vært, er noget af det vigtigste for mig, da det er dem, ud over mine gæster, der skal være glade og tilfredse.
LÆS OGSÅ: Mød de nye ‘Paradise’-deltagere her
Elsker sit arbejde
Rikke har også en helt klar forklaring på, hvorfor hun har vundet igen.
-Hvis man elsker det, man laver, så skinner det tit igennem i ens arbejde. Og jeg elsker min tjans som vært på 'Paradise Hotel', og derfor tror jeg også, at seerne kan føle mig på skærmen, forklarer Rikke, som vandt afstemningen med hele 45 procent af stemmerne.
Derudover får titlen også Rikke til at knokle endnu mere.
-At få denne titel er som et kæmpe skulderklap for mig, og jeg er så taknemmelig for det. Det giver mig lyst til at blive endnu bedre, og så giver det mig en ide om, at det jeg beskæftiger mig med, er det helt rigtige, slutter den smukke vært.
Glæde jer, for 'Paradise Hotel' er tilbage mandag den 27. januar klokken 22.00 på TV3.
LÆS OGSÅ: Hør den nye ‘Paradise’-sang her
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.