Foto: Emilie Langbo Holm

Rikke Gøransson afslører: Dét kan vi forvente af 'Paradise Hotel 2016'

Deltagerne i årets udgave af realityprogrammet kommer på nogle hårde prøvelser, afslører tv-værten.

Optagelserne til den nye sæson af 'Paradise Hotel' er i fuld gang, og igen i år er Rikke Gøransson vært på det populære realityprogram.

- Man kan forvente, at vi i denne sæson virkelig rammer det 'Paradise Hotel', som vi alle sammen elsker. Castet i år er et ægte 'Paradise Hotel'-cast, og deltagerne har lige præcis det, som der skal til, fortæller hun til Realityportalen.dk.

- Der er udviklingshistorier, der er kærlighed, og der er drama. Det er simpelthen sådan nogle fine, unge mennesker, der er så klar på at give den gas, som jeg aldrig har oplevet før. Jeg tør godt love en god sæson med disse deltagere.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Her er de nye ‘Paradise’-deltagere

En masse i godteposen

Men det er ikke kun deltagerne, der i år er bedre end tidligere. Også folkene bag programmet er blevet klogere, og derfor er der lagt i støbeskeen til en rigtig god sæson.

- Vi bliver også hele tiden bedre. Nu er vi i gang med 12. sæson, og vi er blevet klogere på, hvad der virker, og hvad der ikke virker, siger Rikke Gøransson og fortæller, at deltagerne kommer på nogle hårde prøvelser.

- Selvfølgelig har vi også en masse i godteposen. Deltagerne vil blive udfordret på nogle punkter, som de aldrig er blevet udfordret på før. Og starten i år er meget speciel i forhold til, hvad den plejer at være. Deltagerne kommer meget hurtigt meget tæt på hinanden, afslører hun.

Se billeder af deltagerne i galleriet over artiklen.

VIDEO: Grædefærdig ‘Paradise’-Rikke besøger smadret landsby

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.