Rikke Chili afslører: Derfor sagde jeg ja til mere reality
Hun har holdt en pause fra reality, men nu er Rikke Chili tilbage som én af divaerne i 'Divaer i junglen'.
Hun er kendt fra 'Paradise Hotel' og 'For Lækker til Love', men hun har været ude af rampelyset i nogle år. Nu er Rikke Chili dog tilbage, og der er mere reality på programmet, når hun er én af divaerne i den nye sæson af 'Divaer i junglen' på TV3.
- Jeg havde fået nogle tilbud i perioden, hvor jeg ikke har lavet reality, men jeg har sagt nej. Jeg har altid sagt, at hvis jeg skulle lave reality igen, så gad jeg ikke noget, hvor jeg bare skulle sidde og være lækker; jeg ville lave noget, hvor jeg virkelig kunne udfordre mig selv, fortæller Rikke Chili og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Troede du, Fie og Carolines bitchfight var slut? Tro om igen!
- Da jeg så blev spurgt, om jeg ville være med i 'Divaer i junglen', sagde jeg: "Ja, selvfølgelig!".
Rikke Chili vil ikke fortælle, hvilke programmer hun har takket nej til, men hun havde ingen betænkeligheder ved at sige ja til 'Divaer i junglen', og det var også begrænset, hvor meget hun vidste om, hvad hun gik ind til.
- Jeg sagde til redaktionen, at jeg ikke ville vide noget om programmet, for jeg kan godt lide, at man bare står overfor det og er tvunget til at deale med det, siger Rikke Chili.
LÆS OGSÅ: HUSKER DU? Da Geggo vandt ‘Divaer i junglen’
Og Rikke Chili er glad for beslutningen om at vende tilbage til reality.
- Det har været fantastisk. Jeg har nydt næsten hvert sekund. Der har selvfølgelig været nogle ting, der ikke har været så sjove, men det havde ikke så meget med junglen at gøre. Jeg har virkelig udfordret mig selv og lært meget om mig selv. Af alt det reality, jeg har lavet, har det her været den fedeste oplevelse, jeg nogensinde har haft fortæller hun.
Divaer i junglen har premiere den 2. april klokken 20.00 på TV3.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Linse optager nyt program
LÆS OGSÅ: Fie Laursen lover: I får en ny side at se af mig i junglen