Rikke Chili advarer: Tag plastikoperationer alvorligt

Skal du have foretaget en kosmetisk operation, så undersøg stedet grundigt, inden du beslutter dig. Sådan lyder rådet fra Rikke Chili, der selv har prøvet en fejloperation.

Rikke Chili fra programmet 'Plastikkongerne' arbejder som kirurgisk turisme-ansvarlig hos BeautyTrips, der blandt andet foretager kosmetiske operationer i Tyrkiet, og her har hun set mange tilfælde, hvor folk ikke har sat sig ordentligt ind i, hvad det er for en operation, de skal have foretaget, og hvad eftermæglet af operationen vil være.

- En kosmetisk operation er aldrig noget, man skal tage let på. Alle operationer skal overvejes grundigt, og alle risici skal være med i overvejelserne, starter hun et langt opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ: Bro testet positiv for corona: Nu udgiver han sang om sygdommen

Rikke har i sit job oplevet mange patienter, som ønsker en re-operation, fordi de i første omgang har fået en operation hos en anden klinik, der ikke tager ansvar, eller som har forsøgt at re-operere, og hvor det ikke er blevet godt, eller hvor patienten lige pludselig bare ikke kan få fat i stedet mere.

- Det gør ondt, når jeg skal sige til en patient, at vi ikke kan hjælpe dem på grund af dårligt arbejde af en kirurg, der har ødelagt det opererede område fuldstændigt. Heldigvis kan vi hjælpe mange, men at se en patient bryde fuldstændig sammen og opgive alt håb, det vænner jeg mig aldrig til. Det gør ondt, fortæller Rikke til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Geggo sætter ord på sin abort: Jeg fik voldsomme smerter

Rikke, der selv har været igennem flere kosmetiske operationer, heriblandt: brystforstørrende operationer, brazilian butt lift, fedtsugning af hage, botox, filler, permenent make up og permenent hårfjerning, ved, hvor vigtigt det er at sætte sig ordentligt ind i den klinik, man ønsker en operation hos, inden man tager beslutningen om at få noget lavet.

- Jeg har selv fortrudt min første BFO (brystforstørrende operation red.). Resultatet var virkelig ikke godt. Jeg fik lavet operationen om året efter, siger Rikke til Realityportalen og fortsætter:

- Jeg håber blot, at folk vil undersøge stederne godt inden og måske lære af andres fejl i stedet for selv at begå fejlene. Nogen fejl kan rettes nogenlunde op igen, men andre kan bare ikke.

LÆS OGSÅ: TV 2 beskyldt for dyremishandling i 'Først til verden ende': Her er deres modsvar

Ser man bort fra første brystoperation, så er Rikke meget glad for hver et indgreb, hun har fået foretaget.

- Når jeg står op om morgenen og ser mig selv i spejlet med morgenhår, er jeg lykkelig for, hvad jeg ser. Jeg har aldrig synes, at jeg var grim eller lignende, men hvis du spørger mig, om jeg er gladere for mit udseende nu, så er svaret: Hell yeah. Jeg er lykkelig.

Få flere af Rikkes råd og anbefalinger til kosmetiske operationer på hendes Instagram.

LÆS OGSÅ: Reality-stjerne er blevet mor: Det var en lynfødsel