Rihanna under koncert: Stop med at fange Pokémons
Rihanna er ikke fan af Pokémon GO, det stod klart efter en koncert i weekenden.
Spillet Pokémon Go har på rekordtid fået millioner af brugere verden over, som kan ses vandre rundt på gader og stræder i jagten på de virtuelle pokémoner. Men nu må det være nok.
Det mener i hvert fald sangerinden Rihanna, som til en koncert i weekenden opfordrede folk til at lægge mobiltelefonerne i lommerne og i stedet nyde showet.
- Jeg vil ikke se jer skrive til jeres kærester. Jeg vil ikke se jer fange pokémoner, lød det fra sangerinden til de mange koncertgængere, som var mødt op til "Needed You"-stjernens koncert.
LÆS OGSÅ: Rihannas voldelige eks brækker fans næse
I må gerne tage billeder af mig
Det er langt fra første gang, at den 28-årige sangerinde fra Barbados beder sit publikum om at vende opmærksomheden væk fra mobiltelefonerne og i stedet fokusere på, hvad der sker på scenen.
Under en koncert for nylig i London bad superstjernen også sine mange fans om at pakke telefonerne væk. Hun tilføjede dog med et grin den undtagelse, at telefonerne kunne blive fremme, hvis publikum kun tog billeder af hende.
Rihanna afslutter sin Anti World-turné 18. august i Belgien. Inden da ligger hun dog vejen forbi Skanderborg, hvor hun giver koncert til årets Smukfest.
LÆS OGSÅ: Rihannah flasher bryster efter tysk sejr
Se Rihannas besked til koncertgængerne her:
Not the Pokemon Rihanna!!! ? pic.twitter.com/GA8qUpAwj5 — Shady Music Facts (@TheShadyFacts) July 24, 2016
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.