Rift om ’Stjerne Boksning’-deltager: Det vælter ind med beskeder
Stjernebokseren oplever så meget opmærksomhed fra damerne, at det næsten er irriterende, fortæller han.
Selvom Ronni Lindvigs navn måske ikke var så kendt for et par måneder siden, så har 'Stjerne Boksning'-deltageren stadig været i damernes søgelys, fortæller han.
Den 25-årige Korsør-fyr har netop været i ringen som en af de ukendte jokere til Geggo og Cengiz’ store boksestævne, ’Stjerne Boksning’, der løb af stablen i starten af september. Her vandt han kampen mod den anden joker, Casper.
LÆS OGSÅ: Modig stjernebokser sendte strippervideo for at være med i stævnet
På trods af, at Ronni ikke har en baggrund i realityuniverset ligesom de fleste andre stjerneboksere, så har han alligevel formået at gøre sig interessant hos det modsatte køn. Noget tid inden sin ansøgning til ’Stjerne Boksning’ var Ronni blevet single, hvilket angiveligt fik mange piger til at skrive til ham. Og da det endelig kom frem i lyset, at han officielt var en af stjernebokserne, så stak det for alvor af med opmærksomheden.
- Så må jeg nok indrømme, at der væltede det ind med beskeder. Det var faktisk næsten mere irriterende, end det var rart, fortæller han om det, der for nogen kunne lyde som et luksusproblem.
LÆS OGSÅ: Midt i stor familiestrid: Mikkel og Lea udfordrer Geggo og Linse
Har mødt sin kæreste gennem tidligere ’Paradise’-vinder
Trods de mange fristelser er Ronni endnu engang kommet af singlemarkedet og har fundet sig en sød kæreste. Hende fandt han dog ikke igennem de søde beskeder fra de interesserede piger, men igennem sin gode veninde Simone Hvenegaard, som vandt ’Paradise Hotel’ i 2017.
- Vi mødtes en dag, og der var bare god kemi. Så kunne jeg ikke helt lade være med at tage det skridtet videre.
- Jeg ved ikke, om Simone Hvenegaard er årsagen til, at vi er blevet kærester, men hun er en stor del af det i hvert fald, lyder det
LÆS OGSÅ: Isac åbner op: Voldsdom skyld i ‘Stjerne Boksning’-afbud
Sendte strippervideo til Geggo og Cengiz
At charmere sig ind hos andre er noget, som Ronni tilsyneladende er god til. I sin ansøgningsvideo til ’Stjerne Boksning’ sørgede han for at skabe blikfang for Geggo og Cengiz.
– Jeg lavede en lidt sjov video, hvor jeg starter med at stå i et flot jakkesæt og smider lidt af tøjet og til sidst står jeg i en åndssvag dragt. Det var bare for at skabe lidt røre, og jeg vil sig, at da jeg sendte videoen ud, var jeg faktisk også sikker på at være blandt de bedste, fordi den kunne et eller andet, sagde Ronni til 'Stjerne Boksning'-stævnet.
LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz afslører: Sådan har vi udvalgt stjernebokserne
Du kan se interviewet med Ronni fra den store ’Stjerne Boksning’-aftenen øverst i artiklen, og herunder kan du se strippervideoen, han sendte til Geggo og Cengiz.
LÆS OGSÅ: Moster Niller om ‘Stjerne Boksning’: Slås for homoseksuelle