René ude af 'Ex on the Beach': Sådan er mit og Tessies forhold i dag
Det var svært for Tessie og René at sige farvel til hinanden i villaen. Nu fortæller René, hvordan deres forhold er i dag.
Stemningen blev for alvor dyster, da tabletten plingede og oplyste, at René skulle forlade villaen i aftenens afsnit 'Ex on the Beach'.
Særligt Tessie var meget påvirket af situationen, men også Kristian, Jeppe, Casper - og ikke mindst René selv - var meget påvirket af situationen. Der var ingen tvivl om, at ingen havde set den komme, at René skulle hjem til Danmark.
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Sidsel afslører: Ikke alt blev vist på tv
LÆS OGSÅ: Reality-babe opereret: Frygtede at vågne uden bryster
- Jeg var overhovedet ikke forberedt på, at det var mig, der skulle ud af villaen. Det tror jeg heller ikke rigtig, at nogen af de andre var, så det gjorde rigtig ondt. Det gjorde det selvfølgelig ikke nemmere, at Tessie brød sammen. Der var mange ting, der var virkelig trælse ved at forlade villaen, og jeg syntes slet ikke, at mit eventyr var slut endnu. Særligt fordi jeg var begyndt at have det godt med alle, og Tessie og jeg havde ikke flere kontroverser. Det hårdeste var derfor også at kramme alle farvel, fortæller René til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Chokerede ‘Ex on the Beach’-piger: Tessie er ikke den flotteste
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Jill raser: Fortrød sex med Jeppe
- Jeg vidste godt, at Tessie ville blive rigtig ked af det. Den aften, hvor vi havde en diskussion, og jeg gik i seng, sagde hun jo, at hun næsten vil forlade villaen med mig, hvis jeg røg. Tessie og jeg havde brugt rigtig meget tid sammen i villaen og blev utroligt tætte. Hvis man ser bort fra de følelser, jeg havde for hende, så havde vi bare udviklet et rigtig stærkt venskab, som vi stadig har i dag. Vi er nærmest bedste venner nu, fortsætter han og uddyber:
- Vi har jo delt en kæmpe oplevelse og brugte mange timer sammen hver dag, og jeg er ikke typen, der gider at være sur på folk i lang tid. Desuden har jeg heller ingen følelser for Tessie længere, hvilket gør, at alt er meget nemmere nu, end det var i villaen.
Se næste afsnit 'Ex on the Beach' på søndag klokken 22.00 på Kanal 4 og Dplay.
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Jeppe: Derfor faldt jeg for Fie
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-par afslører: Derfor er vi gået fra hinanden